Hård blæst flere steder
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 17/11/2014 - 10:45

Vejr og natur
VEJR: Nogle skal forberede sig på at blive rusket godt igennem i dag, men de fleste kan nyde solen.
Meteorologisk Institut, Aemet, advarer i dag om meget stærk vind flere steder. Til gengæld kommer der rigtig meget sol, og kun på nogle øer kommer der en ordentlig skylle.
Ifølge prognoserne vil vinden i Cantabrien og Baskerlandet i hvert fald i starten af denne mandag kunne overstige 70 kilometer i timen langs kysten svarende til omkring 19 sekundmeter.
I Aragon forventes også hårde vindstød i Pyrenæerne, og på De Baleariske Øer kan vinden også vise tænder, men heldigvis kun midlertidig, og det bliver bedre i løbet af dagen. Til gengæld bliver det vådt.
Rundt omkring
Málaga får i dag fint solskinsvejr med mellem 16 og 19 gradet. Let vind fra nord og nordvest. Ikke mange skyer og slet ikke det, der ligner regn.
Vejret i Spanien, mandag klokken 14:00
Barcelona får mellem 14 og 16 grader i dag, men også ganske fint vejr med sol, ingen skyer og 0 mm regn. Svag til let vind fra vest og nordvest.
Sevilla får mellem 16 og 18 grader i dag, og stort set vindstille. Eneste malurt kan være lidt skyer, men ikke det vilde og der er intet væde i dem.
Vejret i Spanien, tirsdag klokken 14:00
De fleste af Kanarieøerne får en ordentlig skylle i dag – nogle steder helt op til 15 mm, og Aemet har sat alle øerne indtagen Tenerife i forhøjet beredskab. Solen kan dog også titte frem ind i mellem, og der bliver mellem 20 og 21 grader. Til gengæld kommer det ingen vind. Den gule varsel breder sig til i hele øgruppen frem til onsdag med kraftig regn og torden.
De Baleariske Øer får godt med vind i dag, men jo mere vestpå du kommer, desto mere løjer den af. Mellem 17 og 18 grader og ganske fint solskinsvejr med et par skyer i ny og næ.
Kan måske også interessere dig
Banco de España advarer om overophedning af boligpriserne
Institutionen anerkender visse ubalancer og fokuserer på forværringen af adgangen til boliger.
Inflationen falder til laveste niveau siden oktober
Med afmatningen i forbrugerprisindekset er inflationen nu faldet tre måneder i træk i forhold til året før.
Alcalá la Real venter med store oplevelser (I)
Et besøg i det ædle Alcalá la Real vil gøre stort indtryk på dig.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.