Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Haj lukker badestrand

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 07/05/2013 - 07:00

Krimi og katastrofe Vejr og natur


Badende på en populær badestrand spærrede søndag øjnene op, da de fik øje på noget, der lignede en haj-finne stikke op over havoverfladen.

Badende på en populær badestrand spærrede søndag øjnene op, da de fik øje på noget, der lignede en haj-finne stikke op over havoverfladen.

 

Og det var ganske vist! Flere dagblade bekræfter, at der omkring klokken 13 blev observeret en to-en-halv meter lang haj ud for den populære Daimús-strand i Alicante Provinsen.

 

Hajen kom helt ind til strandkanten i tre til fire meters afstand, skriver Las Provincias.es

 

Stranden ligger nær byen Gandia

 

Vidner tilkaldte med det samme politiet, der spærrede stranden af, og tilkaldte havbiologer.

 

Lang weekend

- Der var ret mange mennesker til stede på det tidspunkt. Det var jo 1. maj-weekend, og desuden var det ret varmt. Derfor blev mange meget nervøse, fortæller borgmesteren i La Safor, Francisco Javier Planes.

 

Kommunen udsendte derefter en meddelelse på de sociale medier, for at advare folk mod at tage på stranden – så de ikke spildte tiden eller bragte sig selv i unødig risiko.

 

Det så en overgang ud, som om dyret var strandet, men pludselig forsvandt den igen, og det lykkedes ikke for biologer fra Røde Kors at identificere, hvilken type haj, der var tale om.

 

Burde være uskadelig

Det er meget sjældent, at der kommer hajer så tæt til kysten, og eksperter mener derfor, at dyret var sygt eller desorienteret.

 

Professor ved universitetet i Valencia, Antonio Raga, mener, at der kan være tale om en ”Tintorera”, der bevæger sig meget tæt på kysten og som er uskadelig for mennesker.

 

Tintoreraen er en af de mest almindelige hajer i farvandene i Middelhavet og er let genkendelig på sin halefinne og stilfulde og slanke krop.

 

Men den angriber ikke mennesker, med mindre den er truet eller syg.

 

Hajen, der på dansk kaldes for Blåhaj, lever af fisk, som makrel, sild, aborre, torsk og blæksprutter. Hajerne jager normalt i flok og er i stand til at tilbagelægge helt op til 5.500 km.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.