Haj skaber panik
Skrevet af Pia Bruun, ons, 14/07/2010 - 10:40
Rejser & oplevelser
En haj forårsagede i går panik blandt turister og badende på stranden Playa de Alcaidesa-Torrecarbonera i San Roque i Cádiz Provinsen.
En haj forårsagede i går panik blandt turister og badende på stranden Playa de Alcaidesa-Torrecarbonera i San Roque i Cádiz Provinsen.
Lokale redningsfolk fik i går eftermiddag øje på noget mistænkeligt, der bevægede sig i vandet. De besluttede at hejse det røde flag og advarede mod faren for, at det kunne være en haj. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en blåhaj, der befandt sig få meter fra kysten. Flere badende fortæller, at hajen på et tidspunkt var så tæt på, at de kunne se den.
Hajen svømmede et stykke tid rundt i farvandet ud for el Faro de Alcaidesa, men vendte så tilbage til La Línea de la Concepción og forsvandt ud i Atlanterhavet.
Blåhajen hører til blinkhindehajerne. Ved blinkhinde forstås, at hajen har en tyk hudhinde, som den trækker ned foran øjnene, lige før den går til angreb på et bytte. Blåhajen har elektriske sensorer, der fører den det sidste stykke hen til byttet. Den kan blive op til 3,83 meter lang.
Blåhajen ligner det billede, mennesker generelt har af en haj: mørkeblå ryg, lyseblå sider og hvid bug. Den var tidligere meget almindelig over hele verden, men er i dag truet af overfiskeri.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.