Har drukket 1,5 ton brændstof
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 14/07/2011 - 11:42
Sundhed & sygdom
Nogle mener, at en snaps om dagen er godt for helbredet. Andre hælder mere til et glas rødvin - men hvad med et godt glas benzin?
Nogle mener, at en snaps om dagen er godt for helbredet. Andre hælder mere til et glas rødvin - men hvad med et godt glas benzin?
En 71-årig kineser fra Chongqing i Centralkina har drukket benzin og petroleum i 42 år. Han mener, at det er rigtig godt for helbredet. Manden, som er 150 cm høj og meget tynd, drikker mellem tre og fire liter benzin om måneden, skriver avisen The Global Times. Det er godt for halsen, mener den aldrende kineser. Men ud over halsen, som altså ikke fejler noget, står det nu lidt sløjt til med resten af helbredet.
Kineseren startede med petroleum i 1969 som et middel mod meget tør hoste. Det viste sig at være særdeles effektivt, og han skiftede først til benzin, efter at den kinesiske regering indførte stramme restriktioner i energiimporten, og priserne på petroleum steg mærkbart.
Den 71-årige kineser vurderer, at han i løbet af de seneste 42 år har indtaget omkring 1,5 ton benzin og petroleum. Det svarer ifølge Global Times' beregninger til at tilbagelægge 21.600 km i bil. Om han så kører kort eller langt på literen er vel en smagssag.
Også spanske petroleums-drikkere
Selv om langt de fleste nok foretrækker at holde sig til apotekets hostesaft, så er brug af petrolium mod hoste faktisk slet ikke ukendt i Spanien.
Carlos Maroquin, som i dag er 51 år, fortæller til hjemmesiden tecnologia21.com, at han fik flere skefulde petroleum mod astma. Carlos kommer fra en fattig landfamilie, som ikke havde råd til at købe dyr medicin.
- Min bedstemor fik den idé, at astma kunne kureres med petroleum. Når jeg havde et anfald, fik jeg to teskefulde petroleum, og jeg har ikke haft astma siden, siger han.
Et godt råd: Inden du begynder at eksperimentere med den slags, skal du nok kvitte smøgerne...
Spanien i Dag fredag:
Europas værste storbyer
Vi har samlet en række videoer, hvor du kan se top-10 listen over europas værste trafikale katastrofer. Med i samlingen er også en by i Spanien, USA og et par stykker i Asien... I morgen her på siden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.