Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvor er dine 500 euro-sedler?

Skrevet af , ons, 05/03/2014 - 11:00

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Undskyld, kan du give tilbage på en 500 euro? Det er ikke tit, der er behov for at bruge de ord. Alligevel er der 500 euro sedler nok til, at a...

Undskyld, kan du give tilbage på en 500 euro? Det er ikke tit, der er behov for at bruge de ord. Alligevel er der 500 euro sedler nok til, at alle i Spanien kan have to af dem hver.

 

Antallet af 500-euro sedler i Spanien er dykket til samme niveau, som før krisen. I januar var der 80 millioner af de såkaldte Bin Laden-sedler i omløb. Det svarer til, at der er næsten to 500-euro sedler hos hver spanier.

 

Sammenlagt løber de mange 500 sedler op i 40 milliarder euro, og selv om det virker som svimlende mange penge, er det det laveste beløb siden 2005.

 

Stoler på papir

Årsagen til de mange 500-sedler i Spanien er, at landets indbyggere har mere tiltro til kontanter end til at have pengene stående i banken eller bundet i investeringspapirer.

 

Årsagen til, at 500-euro sedlerne i sin tid er blevet døbt Bin Laden, er, at de findes, men ingen ser dem.

 

Sorte sedler

De eftertragtede grønne sedler bliver især brugt inden for ejendomshandel og menes at være dybt funderet i landets sorte økonomi.

 

Der var i 2007 hele 113 millioner 500-sedler i omløb, svarende til godt 56 milliarder euro.

 

Ikke kun antallet af 500-euro sedler er dalet. Der er også færre 200- og 50-euro sedler i Spanien end i de gyldne tider.

 

Spanien ligger inde med 19 procent af alle de 500-euro sedler, der er i omløb i Euro-zonen, hvilket ikke stemmer overens med landets lave vækst i BNP.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.