SAVNET: Har du set Anna-Karin?
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 17/04/2023 - 10:30
Ulykke
Svensk kvinde er forsvundet på Gran Canaria.
Svenske Anna-Karin Bengtsson er forsvundet under en ferie på Gran Canaria.
Hun blev sidst set den 9. april på den sydlige del af øen, skriver organisationen SOS Deaparacidos i sin eftersøgningsplakat.
Spanien i Dag har kontaktet Udenrigsministeriet i Sverige, der bekræfter sagen:
"Udenrigsministeriet har kendskab til en svensk statsborger på Gran Canaria, hvis pårørende melder, at de ikke kan komme i kontakte med. Efterforskningen af personer, der midlertidigt opholder sig i udlandet, er primært en politisag. Madrids ambassade og udenrigsministeriet overvåger sagen", oplyser ministeriet.
Anna-Karin Bengtsson er 53 år, 1,60 meter høj, slank med blondt hår og blå øjne.
Sidste gang, hun blev sidst set, var i turistkommunen San Bartolomé de Tiraja søndag den 9. april, så hun har altså nu været savnet i over en uge.
Hun har angiveligt opholdt sig på Gran Canaria siden den 31. marts, og politiet i Sverige har sideløbende med spansk politi udsendt en international efterlysning.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte SOS Deaparacidos på telefon +34 649952957 eller +34 617126909. Du kan også maile til organisationen med informationen på info@sosdesaparecidos.es.
Eller kan man selvfølgelig også kontakte politiet direkte - både i Spanien og Sverige.
Her til morgen har organisationen for forsvundne personer i Spanien også fået eftersøgningsplakaten op på diverse hæveautomater:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.