Hård medfart af FN-topmødet: “Det er skuffende″

Organisationer og platforme beklager, at teksten ikke inkluderede nogle af deres centrale krav.

I Sevillas kongrespalads har det i disse dage ikke været tilladt at vise bannere, badges, vifter eller t-shirts med protestbudskaber. Restriktionen blev først ophævet i en strengt afgrænset halv time i går, hvor forskellige organisationer løftede deres stemmer. 

- Vi vil have gælden annulleret nu! eller - Vi er ikke til salg’ var nogle af budskaberne. Konferencen om Finansiering af Udvikling (FFD4) sluttede igår, og civilsamfundet mener, at det endelige dokument – den såkaldte “Sevilla-forpligtelse" – er langt fra tilstrækkelig.

Det velkendte slogan “Det forenede folk vil aldrig blive besejret" lød med accent fra fem kontinenter, der krævede plads – et rum de følte sig “marginaliseret"med dette topmøde. “De gav os kun en halv time til at komme med vores budskaber og udøve vores rettigheder. Folk fra forskellige regioner udtrykte vores følelser og perspektiver i dag," sagde en af talspersonerne med en  megafon i hånden.

Under topmødet vedtog deltagerlandene “Sevilla-forpligtelsen" ved en konsensus, der først opnåedes efter at USA – verdens største økonomi og det store fravær ved mødet – trak sig fra aftalen. Teksten, der noterer uafsluttede opgaver og søger at lægge grundlaget for en fremtidig reform af den finansielle struktur, blev faktisk færdiggjort før konferencens start, og som forventet blev der ikke foretaget ændringer.

Forhandlingsproces fjernet fra civilsamfundet

- Forhandlingsprocessen var meget uigennemsigtig og isolerede civilsamfundets deltagelse, sagde Chris Nkwatsibwe, programchef for Ugandas Nationale NGO-Forum. 

Den endelige tekst, tilføjede han, “mangler gennemsigtighed om, hvem der foreslog hvad" og afspejler “dominansen af nogle lande, den private sektor og Verdensbanken".

Organisationer anerkender visse fremskridt i et dokument, der betegnes som en succes af ledere som Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, men vurderer det utilstrækkeligt og påpeger manglende konkrete tiltag i presserende spørgsmål. For eksempel gældskrisen i landene i syd, hvor mange bruger flere penge på rentebetalinger end på områder som uddannelse eller sundhed.

- Det er skuffende, og vi mener, at civilsamfundet burde have opnået meget mere, siger Valeria Méndez de Vigo fra Futuro en Común. Hun anerkender dog, at vi er i en særlig vanskelig tid for multilateralisme og for at opnå aftaler.

Annullering af gæld – topmødets tabte slag

“Sevilla-forpligtelsen" nævner statsgældens udfordringer som en af hoved hindringerne for bæredygtig udvikling og foreslår, at konkrete foranstaltninger vil blive gennemført for at imødegå denne udfordring – uden at specificere hvilke. Dokumentet, der insisterer på landenes forpligtelse til multilateralisme, nævner, at der er sket noget fremskridt i reformen af statsgældsarkitekturen, men anerkender, at der stadig er meget at gøre.

Cirka 3,3 milliarder mennesker – syv gange EU’s befolkning – lever i lande, der bruger flere penge på at betale renter på gæld end på sundhed eller uddannelse, hovedsageligt i det globale syd. At løse dette problem var et af organisationernes store krav; de argumenterede for gældssanering for at stoppe kvælningen af disse økonomier.

Blandt civilsamfundets ønsker var oprettelsen af en FN-konvention om statsgæld samt at flytte regulering af global finansiel struktur til FN. “Det er det eneste sted, hvor lande i det globale syd har én stemme – ligesom alle andre – i modsætning til andre multilaterale institutioner, der beslutter om disse spørgsmål," forklarer Méndez de Vigo og understreger, at det globale syd er i klar ulempe.

Fremskridt er dog opnået, påpeger Méndez de Vigo, i kravet om en rammekonvention om finansiering, hvis forhandlinger er i gang.

- Der er ingen bindende FN-mekanisme til gældsrestrukturering eller forpligtelser til annullering, kun en anbefalingsproces, kritiserer Nkwatsibwe topmødets endelige tekst. De foreslåede planer og det bløde sprog udgør falske løsninger, der skjuler dybe strukturelle problemer, siger han, som det uretfærdige kreditvurderingssystem.

Han påpeger, at de fleste afrikanske lande står over for en gennemsnitlig rente på 9,8 procent, sammenlignet med for eksempel Tysklands på 0,8 procent.

Flere skatter til de superrige

- Udviklingen er afsporet. Ekstrem rigdom når utrolige højder, mens næsten halvdelen af verden lever i fattigdom. De har opfordret regeringer til mere ambitiøse forpligtelser under topmødet, men de rigeste lande har undgået deres ansvar for handling, fordømte generaldirektør for Oxfam Intermón, Franc Cortada, i en udtalelse i går. 

I det sidste årti, tilføjer han, “er det ikke lykkedes at udrydde fattigdom, men vi har fået 1.202 nye milliardærer verden over". Derfor roser både Oxfam Intermón og Greenpeace España forslaget fra Spanien og Brasilien – som Sydafrika har tilsluttet sig – om at arbejde for højere beskatning af store formuer.

Under titlen “Effektiv beskatning af personer med høje formuer” sigter initiativet efter at skabe en international debat for at sikre progressivitet og effektivitet i skattesystemer med fokus på beskatning af store formuer.

- De superrige med deres forurenende livsstil, deres jets og yachter, samt fossil industrien, er hovedansvarlige for klimakrisen, der påvirker ustabiliteten i det globale syd, siger Carlos Garcia Paret, politisk rådgiver for Greenpeace España. 

Sánchez afsluttede FN-topmødet

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, holdt i går afslutningstalen på topmødet. Han gjorde det ved at forsvare den vej, som han sagde var blevet banet på mødet.En vej, der er uendeligt mere magtfuld end de hadske og konfrontatoriske taler, som andre prædiker, og som er baseret på ordets værdi over for magt.

I denne forbindelse gjorde Sánchez sig til talsmand for et internationalt samfund, der ikke vil give efter for udmattelse eller give efter for skuffelse. Værdien af denne konference ligger i, hvad vi er villige til at gøre fra nu, og de lande, der har  deltaget i FN-topmødet, siger til verden, at en anden vej er mulig, fordi vi har holdt liv i udviklingssamarbejdet, selvom mange ønsker at slukke det, sluttede Sánchez.