Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hashkommune går op i røg

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 17/05/2012 - 12:26

Vejr og natur


Den lille 'hash-kommune', Rasquera, er bogstaveligt talt ved at gå op i røg. En storbrand i Serra de Cardo, der ligger mellem Rasquera...

Den lille 'hash-kommune', Rasquera, er bogstaveligt talt ved at gå op i røg. En storbrand i Serra de Cardo, der ligger mellem Rasquera og El Perello i Tarragona-området Ribera d'Ebre, har foreløbig ødelagt 2.400 hektar skovområde.

 

 

- Det er hård kamp mod vinden, men vi gør hvad vi kan, siger formanden for det catalanske udvalg for indre anliggender, Felip Puig.

 

 

Der er indsat 11 brandslukningsfly, og 60 brandfolk knokler i døgndrift for at få flammerne under kontrol.

 

 

Evakuerede savner dyrene

60 personer er blevet evakueret og bor nu hos venner og familie. En stor del af de evakuerede er britiske statsborgere, der har slået sig ned i det bjergrige område. Ifølge lokale beboere har et stort antal britiske familier slået sig ned i husvogne eller campingvogne. Flere af de evakuerede briter klager over, at de ikke må komme hjem til deres biler og dyr.

 

 

- Politiet har spærret vejen, men mit hjerte er hos mine dyr, siger en af de berørte briter til dagbladet El Mundo.

 

 

Myndighederne har endnu ikke fundet årsagen til branden.

 

 

- Nu skal vi først have ilden slukket, og så må vi undersøge årsagerne, siger Felip Puig, som dog er åben over for alle teorier.

 

 

Rasquera Kommune blev landskendt da byens borgmester, Bernat Pellisa, foreslog, at byen skulle udleje omkringliggende marker til dyrkning af marihuana. Byens borgere stemte for forslaget, men projektet er blevet afvist af landets regering, og den autonome catalanske regering har meldt ud, at ”der vil blive grebet ind i det øjeblik, det først frø lægges i jorden”.

 

 

Læs mere om hashprojektet her og her

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.