Hedebølge på retur
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/07/2013 - 11:18
Vejr og natur
Hedebølgen tager lidt af, og der er udsigt til lidt lavere temperaturer i løbet af de kommende dage. Det bekræfter Spaniens meteorologiske in...
Hedebølgen tager lidt af, og der er udsigt til lidt lavere temperaturer i løbet af de kommende dage. Det bekræfter Spaniens meteorologiske institut, AEMET, der dog samtidig har forhøjet beredskabet i 19 provinser.
Værst ramt af hedebølgen er de vestlige egne. Der blev i weekenden målt rekordhøje temperaturer i den galiciske provinshovedstad Vigo. Fredag blev der målt 39,7 grader, lørdag 38,9 og søndag 39,1 grader, og det er de højeste temperaturer, der er målt siden de første statiske oplysninger kom frem i 1956.
Men også minimumstemperaturene har været helt i top – eller bund - med 23,7, hvilket dog ikke slår rekorden fra juli 1990 på 22,6.
Sommeren er jo lige startet
Meget tyder på, at det nu generelt bliver en smule køligere, men, som instituttets talsmand Alejandro Lomas, siger: Sommeren er jo lige startet!
Vejr i Spanien, tirsdag kl. 15:00
19 provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund af udsigt til varme, blæst og høje bølger.
Det drejer sig om Lugo, Orense, León, Zamora, Salamanca, Madrid, Cuenca, Toledo, Teruel, Zaragoza, Granada og Jaén, hvor der er ”gult” varme-varsel, mens Córdoba, Huelva, Sevilla, Cáceres og Badajoz fortsat er i ”orange” beredskab på grund af kraftig varme. I Cádiz er der desuden varsel om kraftig vind.
Hovedparten af landet får skyfrit vejr med undtagelse af de nordligste egne og Pyrenæerne, hvor der kan komme torden.
Madrid får i dag mellem 22 – 36 grader, Barcelona 20 – 31, Valencia 21 – 31 grader og Málaga 21 – 29 grader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.