Heldigvis skal de snart på sommerferie
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 29/06/2011 - 11:45
Samfund og Politik
Som ventet kom Spaniens regeringsleder, José Luis Rodríguez Zapatero, nærmest i skænderi med PP-lederen, Mariano Rajoy, under gårsdagens de...
Som ventet kom Spaniens regeringsleder, José Luis Rodríguez Zapatero, nærmest i skænderi med PP-lederen, Mariano Rajoy, under gårsdagens debat i Kongressen om landets økonomi.
Zapatero kriserede oppositionen for at blokere for vedtagelse af de reformer, der skal redde landet ud af krisen.
- Rajoy er den perfekte selskabshund. Han foreslår intet og gør intet, sagde Zapatero, og det varede ikke længe, inden han fik tilbage af samme skuffe:
- Der er flere reformer i kassen end på bordet, sagde Rajoy, som krævede valg til efteråret.
Kan kun bede om nyvalg
Selvom formanden for den konservative opposition, Mariano Rajoy, flere gange krævede udskrivelse af nyvalg, stod Zapatero fast på, at regeringen bliver siddende resten af valgperioden.
- Nu har du brugt 45 minutter på at snakke om, at der skal udskrives valg. Hvad med at bruge tiden på noget fornuftigt – for eksempel at tale om politik, lød det fra Zapatero.
Forhøjelse af sultegrænsen
Mange familier kan ikke betale ydelserne på deres boliglån, som derfor er blevet nødlidende. Det betyder igen, at banken har ret til og foretager udlæg i familierne lønkonti. Lige nu har familien et beskyttelsesminimum på 641 euro, på lønkontoen, som banken ikke kan gøre udlæg i. Det beløb ønsker Zapatero at forhøje til 961 euro.
Erkendelse
Selvom Zapatero ihærdigt forsøgte at forsvare regeringens økonomiske politik, så tilstod han en stor fejl:
- Jeg fortryder, at vi ikke greb ind over for den uholdbare vækst på ejendomsmarkedet, sagde Zapatero.
Slutter torsdag
I dag og i morgen fortsætter debatten om landets økonomiske situation med forslag fra de øvrige politiske partier. Repræsentanter fra forskellige grupper og partier har hver 30 minutter til at fremlægge deres indlæg og derefter ti minutter til at svare.
Malerier med fotografisk præcision
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.