Hellere miste fly end mobil
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/05/2012 - 10:51
Samfund og Politik
En ud af tre spaniere vil hellere miste en flyafgang eller en gave fra deres partner end mobiltelefonen. Den nye undersøgelse foretaget af det ...
En ud af tre spaniere vil hellere miste en flyafgang eller en gave fra deres partner end mobiltelefonen. Den nye undersøgelse foretaget af det multinationale analysefirma CPP viser også, at mange nærmest aldrig lægger telefonen fra sig – ikke engang når de går på toilettet.
Rapporten om borgernes mobiltelefon-afhængighed bliver offentliggjort i juni, men flere af resultaterne er allerede blevet frigivet.
Sms'er fra teatret
Mere end halvdelen af spanierne bruger deres mobiltelefon som en bærbar computer, og kun 25 procent slukker den under ”de mest intime stunder”. Hver femte spanier lader mobilen ligger fremme på bordet, mens de spiser, og mere end 36 procent sætter mobilen på lydløs og sender sms'er, mens de er i teateret eller biografen.
58 procent bruger mobiltelefonen som vækkeur, og fem procent vågner på et tidspunkt om natten for at bruge mobilen. Hele 28 procent indrømmer, at de jævnligt taler i telefon, når de sidder bag rattet.
Kun 1,5 procent lader mobilen blive hjemme, når de tager på ferie, og en tredjedel foretrækker altså at gå glip af en feriedag, frem for at miste mobilen.
Kan måske også interessere dig
En stakket frist
For en stund dæmper VM-sejren de politiske stridigheder i Spanien.
LA VUELTA: La Rábida (Palos de la Frontera) - Pinta, Niña og Santa María - Verdens absolut fineste skinker
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















