Helt sikkert pilotstrejke i december
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 30/11/2011 - 12:49

Piloter fra det spanske flyselskab Iberia har besluttet at gå i strejke til december – uanset hvad selskabets øvrige personalegrupper beslut...
Piloter fra det spanske flyselskab Iberia har besluttet at gå i strejke til december – uanset hvad selskabets øvrige personalegrupper beslutter sig for. Det bekræfter Justo Peral, Iberia-piloternes fagforeningsrepræsentant, efter et møde i går.
Der er endnu ikke sat dato på strejken. Piloterne afventer fortsat resultatet af en række møder blandt Iberias øvrige personalegrupper.
Hvis Iberias ledelse insisterer på oprettelse af Iberia Express, som er Iberias nye lavprisselskab, forlader piloterne selskabet, siger Peral. Han og peger i stedet på alternative arbejdsmuligheder i Mellemøsten og Asien.
Nægter at gøre det beskidte arbejde
Iberia Express skal efter planen begynde at operere til april næste år. Selskabets generaldirektør bliver Luis Gallego, der ind til nu har været produktionschef for lavprisselskabet Vueling, der også er en del af Iberia.
- Vi tager til Kina, for vi nægter at flyve for et lavprisselskab som British Airways, som bare vil have Iberia til at gøre det ”beskidte arbejde”, lyder det fra piloternes fagforening som begrundelse for det kommende strejkevarsel.
Ifølge Seplas piloter forhandler Iberia og British Airways om opkøb af det portugisiske lavprisselskab TAP. Planen er at oprette to lavprisruter i Sydeuropa.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.