Helvedes Engle i problemer på Mallorca
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 02/08/2013 - 01:00
Krimi og katastrofe
Menneskehandel, afpresning og narkosalg er ikke, hvad man normalt forbinder med Mallorca. Hell's Angels har i årevis haft gang i lyssky for...
Menneskehandel, afpresning og narkosalg er ikke, hvad man normalt forbinder med Mallorca. Hell's Angels har i årevis haft gang i lyssky forretninger på ferieøen, men nu er englenes vinger blevet stækket.
Lederen af Englene på Mallorca er tyskeren Frank Hanebuth, der flygtede fra Tyskland i 2009, da han allerede dengang var i politiets søgelys. De tyske myndigheder anså ham i mange år for at være en af de farligste mænd i Europa, ifølge nyhedsmagasinet Focus.
”Anholdelse bare en forlængelse af ferien”
I sidste uge klappede fælden så, da 200 spanske betjente i samarbejde med Interpol foretog 31 ransagninger og 25 anholdelser, heriblandt Frank Hanebuth. Flere af de anholdte var eftersøgt i i Tyskland for kidnapning og mord.
Hanebuth har indtil videre nægtet at svare på nogen af politiets spørgsmål og kommenterede kun anholdelsen med et overlegent: ”Det her er bare en forlængelse af ferien”.
Ifølge lokalavisen Diario de Mallorca var der blandt de anholdte også en lokal politimand.
På Mallorca styrede bikerbanden en omfattende prostitutionsring, der blev styret med hård hånd. Ifølge avisen ABC blev de prostituerede blandt andet blev udsat for tvungne kosmetiske operationer.
Drømme om Formel 1
Udover prostitution tjente banden penge på at afpresse turister gennem trusler og billeder taget af ofrene i deres dagligdag i andre lande som Tyskland eller Holland.
Udover deres ulovlige aktiviteter har gruppen også haft investeringer i umiddelbart legitime forretninger - blandt andet etableringen af en Formel 1-bane på Mallorca. Planen var dog ikke blot at levere noget bundsolid drengerøvs-underholdning. Formel 1-banen skulle hvidvaske en stor del af bandens kriminelle indtægter.
Politiet beslaglagde i ransagningen af Englenes millionvilla i Lloret de Vistalegre omkring 50.000 euro i kontanter, hash, kokain, anabolske steroider, 10 biler, fire motorcykler og diverse våben.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Integrationen af AI medvirker til opsving
I denne artikel får du Styrelsesrådet egen beretning om rentebeslutningen torsdag, præsenteret af Christine Lagarde, ECB's præsident.
Udfordringer og aktiviteter i påsken med børn og unge
Vi kommer vidt omkring i Spanien - både for vovehalse og livsnydere...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















