Her brændes nutidens hekse
Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 20/03/2011 - 00:05
Las Fallas i Valencia er en af de mest berømte festivaler i Spanien, og fejringen af overgangen fra vinter til sommersolhverv berører alle sanser...
Las Fallas i Valencia er en af de mest berømte festivaler i Spanien, og fejringen af overgangen fra vinter til sommersolhverv berører alle sanser. I denne udgave af Weekend får du både lyd og billeder.
Hver dag er der festfyrværkeri, 'mascletá,' så jorden ryster under en. 100.000 mennesker i pragtfulde kostumer går i processioner med musik fra 300 orkestre og byens skytshelgen 'Den hellige Jomfru for de Værgeløse' - 'Los Desamparados' – modtager 50.000 blomsterbuketter.
Den sidste aften afbrændes, 'cremá,' de mange Fallas-figurer overalt i byen. Ilden har renset det gamle væk - noget nyt kan skabes...
Dette års Fallas sluttede netop i går, og det er hvert år de samme datoer begivenheden finder sted.
Paul Lyngbye var midt i det hele i marts 2009. Og det var ikke bare 'et almindeligt besøg.' Inden havde Paul foretaget en kæmpe research, så han var klædt mindst lige godt på som de million-dyre figurer.
Paul blev heldigvis ikke brændt af, og derfor kan du i dag høre hans dybtstikkende beretning om den helt unikke tradition.
God fornøjelse!
Paul Lyngbye er cand mag i psykologi og kommunikation – og opdagelsesrejsende. Her fotograferet foran arkitekten Calatravas' operahus i Valencia
Klik her for at høre Paul Lyngbyes beretning (Interviewer: Torben Wilkenschildt).
(Varighed: 26 minutter)
Traditionen
Festivalens dronning, 'Fallera Mayor,' forlader katedralen (2009)
Silkebrokader og 'frikadeller' over ørerne. Kvindernes kjoler er fantastiske
'Cabalgata del Fuego,' parade med små og store ild-djævle (2009)
'Virgen de los Desamparados,' iklædt sine tusinder af blomster-ofringer (2009)
De største 'statuer' koster op til fire millioner kroner at fremstille
Der fremstilles omkring 400 store statuer.
Satiren
'Falla' med kritik af kirkens holdning til seksualitet (2009)
Barack Obama er blevet til Snehvide (2011)
Et offer for den nye rygelov: ”Som ryger kan du blive slået ihjel af kulden.” (2011)
Zapatero og Rajoy er blevet bonkammerater i deres tredje alder...(2011)
Venezuelas præsident, Hugo Cháves, er også kommet til Valencia...(2011)
Afbrændingen
'Cremá', afbrænding af Falla, overvåges af brandfolk
Figurerne brændes af midt i gaderne
Afbrænding af millioner? Jo, for at nyt kan komme til, skal noget gammelt forgå...
Fyrværkeri-mesteren hædres efter sit værk
Er du blevet fristet?
Fallas de Valencia fejres hvert år fra den 15. til den 19. marts. Til næste år bliver det fra torsdag til mandag.
Det er selvfølgelig bedst at bo midt i byen, hvor det meste foregår. Hvis du har fået blod på tanden – måske skulle jeg snarere skrive blevet 'opildnet' – så er det klogt at reservere hotel allerede nu.
God fornøjelse!
Links:
www.comunitatvalenciana.com
Litteratur:
The Fallas of Valencia (2007). Ajuntament de Valencia. Delegación de Cultura. Oficina de Publicaciones, www.valencia.es ISBN 978-84-8484-214-9
HJÆLP SPANIEN i DAG!
Det er vigtigt for os at vide, hvordan din lyd er i computeren.
Hjælp os med dit svar!
Tilgængelig for gangbesværede
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.