Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Her er udsalget startet

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 05/01/2015 - 10:24

Penge & Forbrug

FORBRUG: Hører du til dem, der elsker at shoppe stort, når priserne er sat ekstra meget ned? Så er det nu, du skal spidse albuerne!

Madrid, Valencia, Murcia og Málaga er nogle af de spanske storbyer, der tyvstartet vinterudsalget. Tidligere var det tradition, at vinterudsalget startede lige efter Hellige Tre Kongersdag den 6. januar, men i dag er det op til den enkelte region og butikkerne selv, hvornår udsalget starter og slutter.

 

Mange steder startede udsalget allerede den 2. januar med store ‘Rebajas’-skilte i butiksvinduerne.

 

Ifølge flere undersøgelser lader hele 70 procent af indbyggerne sig friste til at ”spare” på udsalgsvarer. Der bliver brugt gennemsnitlig 150 euro.

 

Eeeeen, toooo, treeee - løb!

 

Men selv om flere regioner giver butikkerne lov til at ”tyvstarte” vinterudsalget, vælger flere varehuse og tøjkæder at vente til den 7. januar - det vil sige til dagen efter spaniernes store ”gavedag” på Hellige Tre Konger.

 

De tøjkæder, der er startet på vinterudsalget er blandt andre Sfera, H&M, Mango, Suiteblanco, Springfield, Women’Secret, Cortefiel, Promod, Marypaz, Pimkie, Bimba&Lola, Marypaz.

 

El Corte Inglés, Inditex (Zara, Berska, Bull&Bear og resten af den spanske kædes kendte modebutikker) samt Parfois starter først den 7. januar – med undtagelse af de regioner, hvor udsalgsperioden er startet.

 

Udsalgsperioden er en ”win-win”, mener analytikere, og bør derfor fortsætte fremover: Forbrugerne ”sparer” på at købe, og butikkerne tjener på at nedsætte priserne.

 

Store regionale forskelle

I hovedparten af landet starter vinterudsalget fortsat den 7. januar og slutter den 6. eller 7. marts.

 

Men der er naturligvis mange undtagelser. I Cantabrien eksempelvis starter udsalget den 7. januar, men slutter først den 6. april. I Galicien slutter det den 7. april.

 

I Castilla La Mancha og Baskerlandet starter udsalget også den 7. januar, men slutter den den 31. marts. I Madrid starter udsalget den 1. januar, men slutter den 31. marts. I Murcia starter det den 2. januar og slutter den 1. marts.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.