Billig og skøn ferie
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 02/08/2012 - 12:00
Rejser & oplevelser
En varm august behøver ikke at afskrække nogen fra en dejlig ferie i det spanske land. Selv en skrantende økonomi er ikke en hindring, for de...
En varm august behøver ikke at afskrække nogen fra en dejlig ferie i det spanske land. Selv en skrantende økonomi er ikke en hindring, for det er muligt at komme billigt på tur i sommermånederne.
TripAdvisor har i deres 2012-indeks fundet en række byer, hvor man kan få lidt luftforandring for små penge.
Ikke kun hotelpriser
Hvis du vil finde de billigste spanske byer at holde ferie i, så skal du til Valencia, Toledo, Valladolid, Santiago de Compostela eller Mérida. Her ligger priserne på mellem 81,50 euro og 99,46 euro. Men det er ikke kun hotelpriserne, der er inkluderet.
Smukke Toledo - som taget fra et eventyr
Man har i beregningerne set på prisen for én overnatning for to personer på et dobbeltværelse på et fire stjerners hotel i sommermånederne - altså i perioden fra 1. juni til 31. august. I omkostningerne er også inkluderet to cocktails, en to-retters middag for to personer, en flaske hvidvin samt en taxatur.
Lidt ekstra at rutte med?
I den anden ende af skalaen ligger Barcelona som den dyreste by. 222,84 euro skal du slippe for få det samme. Palma de Mallorca og Pamplona ligger også højt på indekset.
Pamplona - kendt for tyreløb
Midt i det hele gemmer Santa Cruz de Tenerife, Las Palmas på Gran Canaria, Murcia, Santander og Zaragoza sig. Her er gennemsnitsprisen på omtrent 133 euro.
Farverige Las Palmas
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.