Hest med hjemve skabte trafikkaos
Skrevet af Pia Bruun, tir, 27/01/2015 - 10:20

Fly & trafik
TRAFIK: Hest viste ingen respekt for færdselsloven, da den forsøgte at finde sit barndomshjem efter at være blevet solgt.
Vi har hørt om hunde og katte, der tilbagelægger mange kilometer for at komme hjem. Men heste?
En genstridig hoppe havde fået nok af sine nye ejere og galoperede i fuld fart ned gennem gaderne i den galiciske by Carballo for at komme hjem til sin gamle stald.
Hesten besluttede simpelthen at stikke af fra sin nye ejer. Den brød ud af sin indhegning og foretog en halsbrækkende rejse for at vende tilbage til den oprindelige ejer.
Så det var et noget usædvanligt syn, der mødte bilister, da hoppen Linda, i fuld firspring, for ind gennem byen i et desperat forsøg på at finde hjem.
Ville hjem for en hver pris
Linda overså alle lyskryds og ignorerede fuldstændig råbene fra den nye ejer, som rædselsslagen fulgte efter hesten i sin bil.
Lindas mål var at nå frem til sit tidligere hjem, som er en gård, der ligger et godt stykke uden for byen. Her havde hun boet indtil ejendommen blev solgt for tre måneder siden, og ejeren skulle af med sine dyr.
Vidner ringede til det lokale politi, der sammen med dyrets nuværende ejer, forsøgte at forhindre dyret i at forårsage en ulykke.
Til salg igen
Men hverken politi eller den nuværende ejer kunne stoppe Linda. Hesten stoppede først, da den nåede frem til sit barndomshjem.
Men der var ikke meget at stille op. Bygningen var solgt, og den nye ejer ville ikke have heste på farmen.
Ifølge lokale medier er Linda nu ved at blive solgt for tredje gang.
Kan måske også interessere dig
″Højere afgifter vil skade konkurrenceevnen og give dyrere flybilletter″
Turismebranchen ser rødt over lufthavnsoperatørs ″profitbegær″.
Ryanair-strejke truer rejser til og fra Spanien resten af året
Strejkevarsel med vidtrækkende konsekvenser.
Spanien Rundt med Kate & Peter (4)
WEEKEND: Velkommen til fjerde del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist på deres spændende tur gennem landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.