Hilsen fra Skat? - Mette forklarer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/01/2013 - 13:33
Bolig
Alle ikke residente, som ejer bolig i Spanien skal hvert år betale for brugsretten af deres ejendom - det ligger fast! Mette Skovby Jensen fra ...
Alle ikke residente, som ejer bolig i Spanien skal hvert år betale for brugsretten af deres ejendom - det ligger fast! Mette Skovby Jensen fra Simzar Estates i Centro Idea, Mijas, forklarer.
Skatten hedder på spansk ”impuesto sobre la renta de no residentes”. Der skal laves en opgørelse for samtlige ejere af boligen dvs. ejer et ægtepar og deres to børn en ejendom, skal der laves 4 opgørelser. Det betyder dog ikke, at skatten bliver fire gange så høj – den bliver blot fordelt på samtlige ejere.
Skatten for perioden 1. januar 1012 – 31. december 2012 inden udgangen af 2013. Jeg anbefaler dog mine danske kunder, at de gør det, inden de indleverer deres selvangivelse i Danmark, da de kan trække beløbet fra den skat, de skal betale til Danmark af deres danske bolig, og så passer datoer med hinanden.
Kan være lidt svært
Formularen 210 kan udfyldes på nettet www.agenciatributaria.es. Man skal være opmærksom på, at der er to formularer: én for opgørelser op til 2010, og én for opgørelser fra 2011 og frem. Formularen findes også på engelsk. Den kan være lidt vanskelig at udfylde, da alle oplysninger skal med. Ellers kan systemet ikke danne den om til en PDF-fil, som skal printes ud og præsenteres og betales i banken.
Skatten regnes ud fra 'valor catastral' fra kvittteringen på det år, der opgives i kommuner, hvor catastral-værdien er revideret senest i 1994 ganges catastral-værdien med 1,1 procent og af denne betales 24,75 procent i skat. I kommuner, hvor der ikke har været revision, ganges catastral-værdien med 2 procent, og der betales 24,75 procent i skat.
Vær opmærksom på, at er denne skat ikke betalt til Spanien, kan det spanske skattevæsen pt. kræve skatten betalte med tilbagevirkende kraft helt tilbage til 2008. Du kan selv vælge allerede nu at få styr på betalingen, men forvent en bøde på mindst 20 procent.
Få penge tilbage ved salg
Du skal også være opmærksom på, at sælger du som ikke-resident sin ejendom i Spanien, tilbageholdes der tre procent i skat hos notaren, som man kan ansøge om at få tilbage, hvis man ikke har haft fortjeneste på salget, hvilket mange i disse tider ikke har haft.
Inden man får de tre procent tilbage, vil man blive bedt om at præsentere og betale formular 210 for de år, man har haft ejendommen pt tilbage fra 2008.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.