Bombemand løsladt før tid
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/11/2013 - 10:08

Samfund og Politik
Endnu en ETA-terrorist er sluppet fri før tid. Denne gang er det Domingo Troitiño, der for 26 år siden bombede et Hipercor-supermarked i Barc...
Endnu en ETA-terrorist er sluppet fri før tid. Denne gang er det Domingo Troitiño, der for 26 år siden bombede et Hipercor-supermarked i Barcelona og dræbte 21 mennesker.
Troitiño er blevet løsladt fire år før den maksimale periode på 30 år er afsonet, takket være en beslutning fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, der har sat Spaniens Parot-doktrin ud af kraft.
Doktrinen blev indført af den spanske højesteret i 2006 for at forhindre, at kriminelle med lange fængselsdomme blev løsladt før tid. Før det kunne fanger, der var idømt flere tusind års fængsel blive sat på fri fod, inden de havde afsonet den maksimale straffeperiode, der er sat til 30 år.
Løsladt for god opførsel
Domingo Troitiño sprængte i 1987 et Hipercor-supermarked i luften ved højlys dag. Han har fået nedsat sin straf på grund af god opførsel, en dag for hver to arbejdsdage i fængslet. Dermed er straffetiden blevet nedsat til 26 år - i stedet for dommen, der var på flere tusind år.
Omstødelsen af at den såkaldte Parot-doktrin har indtil videre ført til frigivelse af tre ekstremt voldelige medlemmer af baskiske terrororganisation ETA, og der er nu udsigt til, at en serie voldtægtsmand og andre forbrydere også slipper ud før tid.
Yderligere ni ETA-fanger blev frigivet fredag, efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sidste måned besluttede at annullere Parot-doktrinen.
Alle havde afsonet mindre end 30 års fængselsstraf.
Kan måske også interessere dig
Hård medfart af FN-topmødet: “Det er skuffende″
“Sevilla-forpligtelsen″ er ratificeret af 192 lande med USA’s markante fravær.
Ankom bag rattet til køreprøve, nægter at dø rig, skilpadde-alarm og dansk makkerpar vinder Copa Jerez
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder og video …
Tajo de Ronda - En fis i en (flot) hornlygte
VIDEO: Stort anlagt sti imponerer mindre end en finansrådgiver ved en børnefødselsdag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.