Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Historien om rosinen i...

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/06/2013 - 07:00

Rejser & oplevelser


Bjerglandsbyen Almáchar i La Axarquia lokker med et noget specielt museum, fyldt med redskaber, billeder af rosinproduktionen og byens folkeliv.

Bjerglandsbyen Almáchar i La Axarquia lokker med et noget specielt museum, fyldt med redskaber, billeder af rosinproduktionen og byens folkeliv.

 

 

Museo de la Pasa ligger i et to-etagers byhus i bunden af den smukke by. Museet har siden åbningen for femten år siden været en værdig hyldest til de mange mennesker fra Almáchar og omegn, der gennem flere generationer har haft produktionen og salg af rosiner som deres eneste levebrød.

 

 

Almáchar er del af 'rosin-ruten' ('Ruta de las Pasas') i la Axarquía-området. Den starter i Moclinejo og går videre til Almáchar, El Borge, Cútar, Comares og Totalán.

 

Druerne soltørres

 

De seks byer har alle haft rosinproduktion som den vigtigste indtægtskilde. Indbyggerne tjente til dagen og vejen ved at dyrke vindruer og bruge den stærke sol til at tørre druerne på store klæder og sælge rosinerne på det lokale marked eller eksportere varerne til andre dele af Spanien og de senere år også til udlandet.

 

 

Stueetagen har udstilling med værktøj og grej, der er uundværlig under fremstillingen og bearbejdningen af rosinerne. Bastkurve til transport og sakse til beskæring af druerne.

 

 

I den kuriøse afdeling findes arbejdssandaler, fremstillet af gamle bildæk. De er både skridsikre og billige at lave.

 

 

I et tilstødende lokale er væggene dekoreret med sort-hvide fotos, der gengiver forløbet fra plukning af druerne til tørringen, fjernelse af stilkene og kassering af rådne rosiner - alt sammen ved håndkraft.

 

En kortfilm på spansk, engelsk eller tysk beskriver desuden den komplicerede proces bag produktion.

 

Folkeminder

 

På samme etage er et sidelokale indrettet som et landkøkken med vitrineskab, tallerkenholder og porcelæn.

 

 

Den øverste etage, forbundet med et trappe med høje trin og lavt til loftet, findes et spartansk soveværelse med det klassiske jagtgevær på væggen.

 

 

I et af de andre rum bliver man mindet om, at det der med et hurtigt brusebad ikke altid har været alle forundt. Et vandfad og en kande - så var dagens bad overstået.

 

Praktisk oplysninger

Museo de la Pasa

Plaza del Santo Cristo, 5

29718 Almáhar

Tel. 952 512 002

www.almachar.es

 

Gratis entré

Åbningstider: Lørdag kl. 11:00 - 14:00 & 16:00 - 18:00, søndag kl. 10:00 - 14:00,

Hverdage. Udelukkende efter aftale

Juli og august er museet lukket om eftermiddagen

 

Almáchar ligger 18 kilometer fra Rincón de la Victoría (MA 107) og er foruden rosinmuseet et besøg værd ved den gastronomiske fest 'Fiesta del Ajoblanco' den første lørdag i september måned.

 

Turen gennem det kuperede terræn er i sig selv en oplevelse..

 

God fornøjelse!

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.