Hjem beslaglagt efter dødsulykke
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 14/11/2011 - 12:18

Krimi og katastrofe
Først blev hendes søn dræbt i en trafikulykke, og nu står hun også til at miste sit hjem.
Først blev hendes søn dræbt i en trafikulykke, og nu står hun også til at miste sit hjem.
Lykken tilsmiler bestemt ikke Antonia Salado, som har fået besked på at forlade sin lejlighed i Velez-Málaga, fordi den skal sælges på tvangsauktion for at dække omkostningerne ved en knallertulykke for ti år siden.
Det er det statslige forsikringskonsortium, El Consorcio de Compensación de Seguros, der kræver godt 13.000 euro til dækning af skaderne, da Antonias søn kørte sig selv i døden i en trafikulykke den 4. december 2001.
Ulykken skete på ringvejen i Velez-Málaga, da den dengang 34-årige søn havde taget sin mors knallert og var kørt ud på motortrafikvej A-7 på en strækning, hvor der er forbud mod knallertkørsel. Den 34-årige kolliderede med flere biler og blev dræbt på stedet. Det viste bagefter, at der ikke var nogen forsikring på knallerten. Sønnen kunne af gode grunde ikke betale, så sagen endte hos hans mor.
Allerede straffet nok
Omkostningerne i forbindelse med skaderne fra trafikulykken løb op i 10.456,23 euro. I 2004 overgik sagen til det statslige forsikringskonsortium, og den 18. april 2006 blev Antonia pålagt at betale samtlige omkostninger plus renter. Der gik yderligere fem år, før konsortiet i april i år krævede Antonias ejendom beslaglagt, for at dække udgifterne, der nu var løbet op i næsten 14.000 euro.
Antonias advokat mener, at sagen er forældet og siger, at kravet om erstatning fra kvinden er ude af proportioner, eftersom hun allerede har mistet en søn i ulykken. Han håber, at det lykkes at få et lån i boligen, så Antonia kan begynde at afdrage på sin gæld og dermed beholde sin lejlighed.
Kan måske også interessere dig
Mishandlet lig af dansker smidt i grøft i Sydspanien
Spanien i Dag har fået bekræfet sagen hos Udenrigsministeriet.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.