Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ø-hop til lavpris

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/06/2012 - 11:16

Rejser & oplevelser


At ligge og dase på den samme strand i to uger kan hurtigt blive ret ensformigt, men det findes der nu en løsning på, og det bedste er: det e...

At ligge og dase på den samme strand i to uger kan hurtigt blive ret ensformigt, men det findes der nu en løsning på, og det bedste er: det er billigt.

 

 

Har du lyst til at bytte en sejltur i det sydfynske ø-hav ud med sydens sol, så skulle du måske se lidt på færgeselskabet Fred Olsens hjemmeside. Selskabet har nemlig et godt tilbud til dig, der gerne vil kombinere sikker sol med en tur ud på søen.

 

50.000 lavpris-billetter

Færgeselskabet Fred.Olsen Express tilbyder fra i dag billigrejser på ture mellem De Kanariske Øer. Selskabet har lanceret 50.000 lavprisbilletter for rejser i juni, juli, august og september.

 

 

Du kan for eksempel få en enkeltbillet mellem Gran Canaria og Tenerife for 14,50 euro, en sejltur mellom Gran Canaria og Gomera får du for bare 11 euro, og har du lyst til at besøge den fortryllende ferieø Fuerteventura, kommer du af sted fra Gran Canaria for 9,50 euro per person.

 

 

Men også hvis du bare vil have en dags-tur i det Canariske Ø-hav tilbyder Fred Olsen en særlig sommerrute mellem Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote. Om søndagen er der forbindelse fra Puerto del Rosario på Fuerteventura til Las Palmas på Gran Canaria og retur fra Agaete på Gran Canaria til Santa Cruz de Tenerife – uden overnatning på Gran Canaria.

 

Færre afgange til vulkanen

Fred Olsen Expresss har ellers netop indstillet sine daglige ture til den lille jordskælvs-truede ferieø El Hierro, som nu kun får ”besøg” udefra i weekenderne. Færgerne mellem El Hierro og Tenerife via La Gomera sker fra den 7. maj kun på fredage og søndage, oplyser Fred Olsen. Årsagen til nedlægningen af de daglige forbindelser er ”øget konkurrence på det kanariske marked, en generel markedsnedgang og højere driftsomkostninger som en følge af stigende brændstofpriser”. Det betyder, at der generelt er færre forbindelser mellem El Hierro og de øvrige Canarie-øer.

 

 

Dag Fred. Olsen Express er klart den største på markedet og sejler årligt med flere end 2.700.000 passagerer, 550.000 personbiler og over 200.000 lastbiler. Billetter kan købes i lokale rejsebureauer eller direkte ved færgelejet. Kom i god tid - billetsalget stopper nemlig fem minutter før afgang.

 

Også flyve-både

Flere rederier sejler mellem de syv canariske øer, bl.a. flyvebåde, der får dig af sted med 80 km/t. Oplysninger om forbindelser og afgangstider fås hos færgeselskaberne: Fred. Olsen, Muelle Ribera, Santa Cruz de Tenerife, tlf. 902 100 107, www.fredolsen.es eller Trasmediterranea, Est. Marítima., Muelle de Ribera. Santa Cruz de Tenerife, tlf. 902 454645, www.trasmediterranea.es.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.