Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hospital narrer børn til at slappe af

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 23/09/2014 - 01:00

Samfund og Politik Sundhed & sygdom


Børn har ikke ligefrem ry for at glæde sig til at komme på hospitalet. Men nu har et hospital i Barcelona fundet en metode, der gør det hele...

Børn har ikke ligefrem ry for at glæde sig til at komme på hospitalet. Men nu har et hospital i Barcelona fundet en metode, der gør det hele meget nemmere.

 

Lægerne kan godt mærke, at hospitalet ikke er børnenes yndlings udflugtsmål. Specielt når de syge børn skal have en MRI-scanning, kan der opstå problemer. Det skyldes den klaustrofobiske situation børnene nogle gange føler sig i, når de ligger inde i det aflange rør.

 

På Sant Joan de Déu hospital har de formået at ”narre” børnene til at slappe af og samarbejde, og det har betydet, at personalet har været i stand til at reducere medicinforbruget med 18 procent.

 

MRI-scanning eller rumfart. De fleste børn vælger rumfart

 

Det hele er en leg

Mere præcist er det beroligende medicin, som der ikke længere er samme behov for. Afdelingen har startet et samarbejde med HP, der blandt andet er kendt for at lave printere, og sammen har de omdannet scanningens-maskinen til et lille rumcenter.

 

- Vi vil have børnene til at tro, at de er en del af et hold, der forbereder sig på at gå ombord på et rumskib, siger kommunikationschef fra HP, Eva Blanco.

 

Derfor er væggene blevet dekoreret med blå baggrund, stjerner og marsmænd.

 

En del af det "hold", der skal med på rumskibet

 

Lig stille

Brugen af beroligende medicin til børn har været almen praksis længe, fordi det har været svært at få de små til at ligge stille under en hel MRI-scanning. Specielt hvis de er nervøse. Derfor har det været et mål at få dem til at slappe af.

 

- Vi plejede at skulle berolige dem for at kunne udføre denne slags prøver, men nu er børnene fascinerede, mere samarbejdsvillige og ikke lige så bange, siger lægen Terasa Maristany til den catalanske avis El Periódico.  

 

Se, hvad hospitalsledelsen og andre involverede parter siger om projektet i videoen her:

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.