Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hotel-boom i Spanien

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 31/03/2022 - 11:43

Penge & Forbrug Rejser & oplevelser

TURISME: Inden for de næste par år kommer der yderligere 14.200 hotelværelser i Spanien, men knap halvdelen er allerede klar til at tage imod gæster i år.

Lige nu er der 75 hotelprojekter i gang i Spanien, hvilket omregnet betyder 14.225 hotelværelser. Hele 40 af hoteller vil åbne allerede i år og 11 næste år.

Det viser de seneste data fra TopHotelProjects.

Samlet er der 37 luksushotelprojekter undervejs, men i front er Madrid med 10 hoteller og 1.409 værelser.

Af de 75 vil de 37 være 5-stjernede luksushoteller med i alt 7.333 værelser. De resterende 38 hoteller, som vil være 4-stjernede, får samlet 6.892 værelser.

Tre nye hoteller forventes at åbne i 2024 og de resterende 21 i 2025 og derefter.

Blandt de bemærkelsesværdige åbninger kan nævnes The Madrid Edition-hotellet med 200 værelser, hvis åbning er blevet udsat to gange og som ifølge HOSTELTUR vil begynde at byde de første gæster velkommen fra i morgen. 

I år vil Thompson Hotels-brandet debutere med Thompsn Madrid med 174 værelser, og der forventes også åbning af JW Marriott Madrid.

På destinationer som Marbella er der planlagt fem nye hoteller, som giver 1.254 nye værelser. Blandt de vigtigste projekter er W Marbella, Four Seasons, et Hard Rock Hotel og et Club Med-resort.

Det hotel, hvor Hard Rock åbner, er i øjeblikket under renovering, og arbejdet forventes afsluttet i juni. Når Hard Rock Marbella åbner, vil det have 384 værelser. Club Med Magna Marbella-resortet forventes også at invitere gæster ind på sine 500 værelser omkring det tidspunkt.

Hotellerne W Marbella og Four Seasons Marbella forventes at åbne i 2025.

Barcelona, som er en anden populær destination, kommer til at tælle fire nye hoteller og samlet 1.503 ekstra værelser.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.