Hotellerne skyder op som forårsanemoner
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 09/05/2024 - 07:00

Penge & Forbrug
Nyt hotel hver fjerde dag det næste halvandet år.
Turistboom med 85,3 millioner rejsende sidste år gør, at der skal bygges nyt til at matche efterspørgslen, og det kommer til udtryk i en decideret hoteleksplosion:
Der er planlagt en åbning hver fjerde dag frem til udgangen af 2025!
Nogle områder er mere populære end andre, og det ses tydeligt i planerne.
Madrid, Valencia, Málaga og De Kanariske Øer står nemlig for 50 procent af de 260 planlagte åbninger i denne periode på 1.000 dage, hvoraf over 20 procent er luksushoteller med fem stjerner eller derover.
Det viser data fra ejendomskonsulentfirmaet CBRE, der har ser på de planlagte hotelåbninger i hele landet mellem 1. april 2024 og 31. december 2025.
De 260 nye hoteller er en svimlende vækst, som aldrig er set før i den nyere historie i Spanien.
Spanien har for øjeblikket et hoteludbud på 1.239.000 senge fordelt på 12.494 hoteller, der havde en belægningsprocent på omkring 61 sidste år. De omkring 260 nye hoteller vil betyde omkring 26.000 ekstra sengepladser.
Kan måske også interessere dig
Spanien blandt de hurtigst voksende økonomier
Eurozonen voksede 0,4 procent i første kvartal.
Brandada de bacalao
Både et glas hvidvin eller øl går fint til branddaden
Kom med til et sted, der tager pusten fra selv den mest erfarne rejsende
Lidt af det hele, men en særlig form for paradis.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.