Hotelmand tortureret og myrdet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 08/04/2013 - 11:44
Krimi og katastrofe
64-årig mand fra Santa Ursula på Tenerife blev udsat for meget voldelig tortur, inden hans kone fandt ham livløs, dinglende fra et reb, som v...
64-årig mand fra Santa Ursula på Tenerife blev udsat for meget voldelig tortur, inden hans kone fandt ham livløs, dinglende fra et reb, som var fastgjort til en trappe i deres hjem.
Antonio Herrero Febles Vicente González blev fundet fredag; bagbundet, hængt og med en brækket kæbe, og han har formentlig været udsat for mindst fire timers pinsler og tortur, inden han døde, skriver Laprovincia.es.
Politiet mener, at der er tale om en bande kriminelle, der brød ind i mandens hjem, da han var alene fredag eftermiddag.
Mandens kone forlod parrets fælles hjem i Calle El Lagar i boligkvarteret La Cuesta de la Villa klokken 16.30, og hun kom først hjem igen klokken 21.30, hvor hun gjorde den skrækindjagende opdagelse. Manden menes at have opbevaret nogle penge og særlige dokumenter, der havde gerningsmændenes store interesse, og han blev formentlig pint til døde for at afsløre koden til hjemmets pengeskab.
Politiet efterlyser nu en sølvgrå BMW, som blev set lige i nærheden af parrets bolig. Den tilhører ingen i nabolaget.
Den afdøde drev flere hoteller på den nordlige og sydlige del af Tenerife, blandt andet Xibana Park Hotel i Puerto de la Cruz.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.