Hul i hovedet at bruge cykelhjelm
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 29/03/2013 - 07:47
Fly & trafik
Ny lov skal tvinge alle cyklister til at bruge cykelhjelm, men overraskende nok kalder socialistisk talsmand og cykelforeninger forslaget for he...
Ny lov skal tvinge alle cyklister til at bruge cykelhjelm, men overraskende nok kalder socialistisk talsmand og cykelforeninger forslaget for helt hul i hovedet.
Hvis knallertkørere skal bruge styrthjelm, skal cyklister også, for på en cykel er man mere sårbar. Sådan resonerer Spaniens indenrigsminister Jorge Fernandez Diaz i forbindelse med det omblæste lovforslag, som vil gøre lovpligtigt for cyklister at bruge styrthjelm, uanset hvor de cykler. Desuden skal cyklister som hovedregel være på en kørebane, uanset om der er cykelsti eller ej - med mindre der er tale om børn under 14 år, som er ledsaget af voksne.
Kravet om obligatorisk cykelhjelm kommer samtidig med en reform af den nye færdselslov, som vil øge hastigheden på visse motorvejsstrækninger til 130 km/t.
Flere oppositionspartier og cykelforeninger raser mod ændringerne, som de mener er et brud på løfterne om indførelse af en mere miljøvenlig trafikpolitik.
Kun lidt mere sikkert
I sidste uge foreslog den socialistiske talsmand, Odon Elorza, en boykot af det nye cykelhjelms-direktiv, som strammer kravene til cyklister i Spanien mere, end det er tilfældet i andre europæiske lande, hvor brug af cykelhjelme ikke er obligatorisk ved bykørsel. Ifølge Elorza er det helt hul i hovedet at kræve brug af cykelhjelm ved kørsel i byer, hvor hastigheden ofte er helt nede på 30 km/t, fordi hjelmen i de fleste ulykkestilfælde ikke har vist sig at styrke sikkerheden betydeligt.
I de fleste EU-lande, hvor millioner af bymennesker hver dag træder hårdt på pedalerne, anbefales det at bruge cykelhjelm, men det er ikke lovpligtigt, siger han.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.