Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hurtigfærge fra Spanien til Danmark

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/03/2012 - 12:13

Rejser & oplevelser


Hurtigfærgen, som tidligere har sejlet mellem Tarifa i Spanien og Tanger i Marokko, skal i fremtiden fragte passagerer over Kattegat. Begge rut...

Hurtigfærgen, som tidligere har sejlet mellem Tarifa i Spanien og Tanger i Marokko, skal i fremtiden fragte passagerer over Kattegat. Begge ruter drives af det tyske rederi FRS Group.


Fra maj vil overfartstiden mellem Aarhus og Kalundborg nå helt ned på halvanden time. Den ”nye” hurtigfærge er tænkt som et alternativ til især de erhvervsrejsende, som i øjeblikket benytter tog eller bilen over Storebælts-forbindelsen.
 

- Med vores afgangstider og en attraktiv samlet rejsetid mellem Aarhus og hovedstadsregionen tror vi på, at hurtigfærgen bliver et konkurrencedygtigt alternativ til de eksisterende forbindelser mellem landsdelene, siger operations manager Birte Dettmers fra Kattegatruten, der er en del af rederikoncernen FRS Group.
 

Hurtigfærgen har plads til 238 biler og 774 passagerer og bliver et supplement til kombi-færgen, som har sejlet på ruten siden september sidste år.
 

Udover ruten Tarifa-Tanger har færgen også tidligere sejlet på Lake Ontario mellem Canada og USA.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.