Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Husk at registrere dig, hvis du vil stemme

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 13/12/2023 - 07:00

EU

Dansk lokalpolitiker i Torrevieja kan hjælpe.

Til sommer er der Europa-Parlamentsvalg, men hvis du bor og er resident i Spanien, skal du lade dig registrere for at få stemmeret allerede nu.

Helt konkret er der EU-valg søndag den 9. juni 2024, men EU-borgere, der er residente i Spanien, skal sørge for aktivt at have udtrykt ønske om at stemme, og det skal ske inden den 30. januar. 

Det oplyser Gitte Lund Thomsen, der er byrådsmedlem i Torrevieja, Alicante, for partiet Partido Popular, PP.

Dem der allerede har udtrykt ønske om at stemme og ikke har trukket deres ønske tilbage, kan fortsat stemme så længe de er residente i Spanien, oplyser hun til Spanien i Dag.

Man kan tilmelde sig online, men det kræver spansk digital signatur. Det kan man gøre lige HER.

Sådan ser det ud, når man tilmelder sig

De ansvarsområder, Gitte har i denne valgperiode, er: Internationale Residente, Relationer til EU, EU-midler, Kvartersrepræsentant (Delegados de barrio). Og netop EU er noget, der optaget Gitte:

Gitte koncentrerer sig om udlændinge og EU

- Jeg er kommet med i et netværk af lokalpolitikere i EU. Dette er for at kunne nå ud til folk og informere og involvere befolkningen i EUs arbejde. Hvis folk har spørgsmål, er de velkommen til at kontakte mig på gitte@torrevieja.eu eller afdelingen på eu@torrevieja.eu, siger hun og fortsætter:

- Jeg betjener på rådhuset i La Mata og på et kontor vi har på Calle Paganini i La Siesta. Det er bedst at maile mig for aftale på forhånd, da jeg betjener fra forskellige områder, siger Gitte.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.