Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Slut med brunch

Skrevet af , ons, 26/02/2014 - 01:00

Rejser & oplevelser


Morgenmad i Spanien er ikke som i resten af verden. Dagens første måltid bliver ofte udskudt til en slags brunch ved formiddagstid, og det pas...

Morgenmad i Spanien er ikke som i resten af verden. Dagens første måltid bliver ofte udskudt til en slags brunch ved formiddagstid, og det passer ikke fastfoodgiganten McDonald's, der tjener masser af penge på at servere "dagens vigtigste måltid" for kunder i resten af verden.

 

Den amerikanske fastfoodkæde McDonald's vil have spanierne til at spise morgenmad. Derfor er der planlagt en multi-million dollar kampagne, som skal få de spanske kunder ind i restauranten.

 

Spansk klassisker: Ristet brød med tomat er på den nye menu

 

Springer over

McDonald's-restauranter i USA, Italien, Storbritannien og Nordeuropa har gjort morgenmaden til en stor succes for den amerikanske fastfoodgigant. Måltidet bringer 30 procent af restauranternes omsætning ind. I Spanien kniber det dog gevaldigt.

 

Årsagen er, at spanierne står sent op og gerne giver afkald på deres morgenmad til fordel for en kop formiddagskaffe på en lokal café.

 

En anden årsag er, at hvis spanierne skal have fast føde til kaffen, er det gerne et par stykker oliestegte ”churros” eller chokolade-dyppede donuts til børnenes skole-morgenmad. En sandwich med chorizo - spansk salami - er også et hit til dagens første måltid.

 

McDonald's har nu afsat fire millioner euro til en kampagne, der er startet i denne uge.

 

Spansk menu

Der vil nu blive serveret morgenmad helt frem til klokken 13. Det er en time senere end i de øvrige europæiske lande. McDonald's har også ændret på menuen, så den appellerer bedre til den lokale befolkning.

 

McDonald's nye menu byder nu på særlige spanske favoritter: Ristet brød med tomat og olie og flere typer kaffe. De serverer dog stadig de kendte internationale morgenmadsprodukter som Egg McMuffin.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.