Husk paraply og parasol
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 08/08/2013 - 13:00
Vejr og natur
Husk paraplyen, hvis du skal på stranden i Barcelona. Meteorologer advarer om torden og byger i den nordøstlige del af landet, som er i ekstra...
Husk paraplyen, hvis du skal på stranden i Barcelona. Meteorologer advarer om torden og byger i den nordøstlige del af landet, som er i ekstra forhøjet beredskab.
Barcelona, Girona og Tarragona er i dag i orange bredskab på grund af udsigt til meget kraftig nedbør, og i gult beredskab på grund af torden. Det bliver skyet til overskyet.
Også De Kanariske Øer er i forhøjet beredskab på grund af bølger på op til fire meters højde og stigende temperaturer. Mest udsat er Tenerife, La Gomera og Gran Canaria, hvor termometret i dag banker op i 35 grader.
Heden udeblev i går
Derimod blev det ikke til de ulidelige 39 grader, der ellers var varslet i Málaga Provinsen i går. Højeste temperatur blev målt i Coín med 38,4 grader, mens indbyggerne i Málaga slap med 37,7 grader – og derunder.
En let brise fra øst formåede at tage toppen af den hede Terral-vind, der ellers har fejet ind over de sydlige egne de seneste dage. Det betød, at der var store temperaturforskelle. Mens der i går eftermiddag klokken 16 blev målt 36 grader uden for lufthavnen i Málaga, nåede termometret ved havnen i Málaga ikke op over 26 grader takket været brisen fra havet.
De sydøstlige egne får i dag faldende temperaturer, mens det bliver varmere i de sydvestlige. Madrid får mellem 15 – 30, Barcelona 20 – 28, Valencia 23 – 30 og Málaga 21 – 32
Vejr i Spanien, torsdag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.