Husk tiden
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 26/10/2012 - 11:59
Samfund og Politik
Natten til søndag kan du med god samvittighed sove en ekstra time. Sommertiden er slut og uret skal stilles en time tilbage.
Natten til søndag kan du med god samvittighed sove en ekstra time. Sommertiden er slut og uret skal stilles en time tilbage.
Vintertid, eller normaltid, starter efter EU-Kommissionens bestemmelser således altid den sidste søndag i oktober og varer frem til den sidste søndag i marts.
Selv om det nu har været sådan i 33 år, viser flere undersøgelser, at hver sjette borger kommer for sent eller for tidligt på grund af skift mellem sommer- og vintertid. Det viser en ny undersøgelse udført af YouGov på vegne af HTC.
Færre er forvirrede
Men i nær fremtid vil en dalende andel af befolkningen sandsynligvis blive forvirrede, når tiden skifter. Færre borgere bruger nemlig armbåndsur. 41 procent svarede i HTC's undersøgelse, at de nøjes med mobiltelefonen, og andelen er endnu større blandt de unge mellem 15-24 år.
Flere og flere bruger udelukkende uret i mobiltelefonen både som vækkeur og som almindeligt ur i løbet af dagen.
Samtidig er antallet af borgere med en smartphone steget kraftigt, og det betyder, at der i fremtiden vil være færre, der kommer for sent, fordi de glemmer at stille uret frem eller tilbage, da uret automatisk skifter.
Men for alle os andre, der selv skal gøre en indsats for at følge med tiden: Det er nu på søndag klokken tre, at uret skal stilles tilbage til klokken to, hvorved søndag den 28. oktober bliver årets absolut længste dag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.