Hvad er det nu lige med den lille krølle?

Et ñ [enje] som i España findes kun på spansk og portugisisk, men hvordan er brugen af det her mærkelige bogstav opstået? 

Og hvorfor finder vi ikke bogstavet på andre sprog, hvor lyden jo egentlig også forekommer?

Lydens oprindelse

Bogstavet ñ repræsenterer en lyd, der ikke fandtes på latin, men som blev udtalt i de fleste romanske sprog - inklusive italiensk, portugisisk, fransk og spansk. Lyden er defineret som nasal (med luft ud af næsen), palatal (tungen hviler mod den hårde gane) og klanglig (stemmebåndene vibrerer).

Kort sagt en palatal nasal konsonant.

For at forstå oprindelsen af ​​lyden, skal man vide, at ud over det kultiverede latin blandt overklassen talte imperiets folk det, der er kendt som "vulgær latin". Så det var ganske almindeligt, at der var særlige udtaler og lyde, der afveg fra latin.

I middelalderen stødte afskrivere og skriftlærde på en ny lyd, som der ikke var noget bogstav for, så de skrev det som ni + vokal, gn eller nn.

Men for at spare tid og frem for alt papir og blæk var brugen af ​​forkortelser meget almindelig. nn blev forkortet med et n og en lille buet streg - tilde - over sig. Så det var af tidsmæssige og økonomiske årsager, at bogstavet ñ blev født.

Kong Alfonso X den Vise konkluderede allerede i det 13. århundrede, at ñ var den bedste stavemåde for at repræsentere den nasale lyd. 

I den første generelle castilianske grammatikbog fra 1611 forekom stavemåden ñ inde i et ord, men det var først i 1803, at det dukkede op som et differentieret begyndelsesbogstav.

Vedtagelsen af ​​ñ som en forkortelse af nn er løsningen på spansk og galicisk. På italiensk og fransk blev den nasale lyd skrevet som gn, og på catalansk er det ny. På portugisisk er det ved nh.

Selvom spansktalende ikke har eneret på ​​ñ, er det uden tvivl et ikon for spansk i verden. Det står stærkt i kampen for kulturel identitet og modstod endda forsøget på at standardisere tastaturer uden bogstavet i 1991.