Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvad har Felipe bedrevet, siden han blev konge?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 02/08/2014 - 00:00

Kendte & kongelige


Spansk presse blev taget med bukserne nede, da S.M. Juan Carlos I den 2. juni 2014 meddelte, at han abdicerede.

Spansk presse blev taget med bukserne nede, da S.M. Juan Carlos I den 2. juni 2014 meddelte, at han abdicerede.

 

Don Juan Carlos i direkte transmission den 2. juni

 

Spanien kom på den anden ende med både glæde og postyr. Glæde, fordi et stort flertal af den spanske befolkning mente, at Kronprins Felipe havde bedre muligheder for at genvinde Kongehusets popularitet end hans far.

 

Postyr, fordi tilhængerne af Spanien som en republik styrtede i gaderne og forlangte en folkeafstemning om kongedømme kontra republik her og nu.

 

S.M. Juan Carlos I havde mange lig i lasten: elefantjagt, en dansk-tysk prinsesse og ikke mindst sin levende datter Cristinas risiko for at komme i fængsel.

 

S.M., S.A.R og SS.MM?

Hvad betyder de spanske forkortelser for de kongelige? Lad os få dem på plads, inden vi fortsætter:

 

S.A.R = Su Alteza Real = Hans/Hendes Kongelige Højhed

S.M = Su Majestad = Hans/Hendes Majestæt

SS.MM = Sus Majestades = Majestæterne

 

Kongefamilien skrumpet

I forbindelse med Kong Felipe Vi's kroning blev Kongefamilien mindre, idet Felipes to søskende S.A.R. Elana og Cristina røg ud af listen.

 

I dag består den spanske kongefamilie af følgende:

 

S.M. el Rey Don Felipe VI

S.M. la Reina Doña Letizia

S.A.R. la Princesa de Asturias 1)

S.A.R. la Infanta Doña Sofía 2)

S.M. el Rey Don Juan Carlos 3)

S.M. la Reina Doña Sofía 3)

 

1) la Princesa de Asturias blev Spanien tronfølger ved Felipes kroning den 19. juni. Hun blev født den 31. oktober 2005 og hendes fulde navn er Su Alteza Real la Princesa de Asturias, doña Leonor de Borbón y Ortiz.

 

2) la Infanta Doña Sofía er kongeparrets yngste datter. Hun blev født den 29. april 2007 og hendes fulde navn er Su Alteza Real doña Sofía de Borbón y Ortiz. Sofía siges at være fyldt med sjov og liv – ligesom hendes farfar - mens Leonor er den mere alvorlige.

 

3) Doña Sofía og Don Juan Carlos betegnes efter Felipes kroning fortsat som Dronning og Konge – men af den honorære slags.

 

En ambitiøs tale

Kong Felipe VI taler efter edsaflæggelsen

 

Felipe sagde blandt andet:

 

Kongehusets uafhængighed, sin politiske neutralitet og sin integritet overfor de forskellige ideologiske valgmuligheder kan bidrage til stabilitet i det politiske system, lette forholdet til de øvrige forfatningsmæssige og territoriale institutioner og fremme en velfungerende stat samt kanalisere samhørighed mellem spanierne‏.”

 

Kongehuset skal søge nærheden med borgerne og vide, hvordan man løbende skal opnå deres påskønnelse, respekt og tillid. For at kunne gøre det, skal Kongehuset sikre sin værdighed, bevare sin prestige og følge en kompromisløs vej af ærlighed og gennemsigtighed, der modsvarer Kongehusets institutionelle funktion og sociale ansvar.”

 

Handlingerne efter talen

Kong Felipe VI har ikke ligget på den lade side siden kroningen. Når man kigger på både Kongens og Dronningens kalender har der været aktiviteter stort set hver dag.

 

Der har også været arbejdet på opfyldelsen af Felipes egne ord i talen. Mandag i denne uge kom der ”et batteri af tiltag” - som spanske medier kalder det - for at skabe større åbenhed og strømline Kongehuset:

 

  • Der bliver indført offentlig revision af Kongehusets midler, der bliver vedtaget et adfærdskodeks, og en regulering af de gaver, som den kongelige familie kan modtage.
  • Den kongelige familie må alene være tilknyttet samarbejde med officielle institutioner, og på ingen måde have relationer til den private sektor.
  • Kongens søstre Elena og Cristina vil ikke modtage nogen form for apanage, og de vil kun kunne deltage i officielle arrangementer under særlige omstændigheder uden betaling herfor.
  • Felipe vil i år modtage det samme i apanage, som han hidtil har fået som kronprins. Det er 146.375,50 euros – nøjagtig halvdelen af Don Juan Carlos' apanage.

 

Rejserne

Pave Frans (Jorge Mario Bergoglio), Don Felipe og Doña Letizia

 

Don Felipe y Doña Letizias første officielle rejse gik til Vatikanet den 30. juni 2014, hvor de blev ledsaget af Spaniens udenrigsminister Jose Manuel Garcia-Margallo og hans stab.

 

Paven modtog Majestæterne i Vatikanets private bibliotek og efterfølgende deltog hele den spanske delegation i audiensen.

 

Bagefter deltog Felipe og Letizia et møde med Vatikanets ”statssekretær”, den ansvarlige for Vatikanets relationer til Spanien. I dette møde deltag også Spanien ambassadør i Italien.

 

Portugal

Spanien kongepar sammen med Portugals præsident Anibal Cavaco Silva og hans hustru Maria Cavaco Silva

 

Don Felipe y Doña Letizias næste rejse gik den 7. juli 2014 til nabolandet, republikken Portugal.

 

Igen var kongeparret ledsaget af Spaniens udenrigsminister.

 

Efter mødet med Præsidenten var der pressekonference, hvor både Felipe og Præsidenten bekræftede de gode relationer mellem de to lande, hvor de understregede at ville fortsætte ad samme vej i fremtiden.

 

Felipe bekræftede denne aftale under den efterfølgende middag i Nacional de Queluz-paladset, hvor også Portugals premierminister Pedro Passos Coelho var til stede.

 

Marokko

Kongeparret før middagen med Kong Rey Mohamed VI og Prinsesse Lalla Salma

 

Den 14. juli gik rejsen til Marokko. Endnu engang var kongeparret ledsaget af Spaniens udenrigsminister og dertil højtstående embedsmænd fra både Spanien og EU med speciale i nordafrikanske anliggender.

 

Efter modtagelsen af Marokkos kongelige familie gik turen til Det kongelige Palads i Rabat, hvor Mohamed VI fortalte om en ny fiskeriaftale med EU og i den forbindelse dekorerede Don Felipe y Doña Letizia med “Wissam Al Mohammadi”, der er Marokkos højeste udmærkelse.

 

Om aftenenen sluttede Ramadanen i det kongelige palads med en æresmiddag med mere end 300 inviterede.

 

Frankrig

Kong Felipe og Frankrigs præsident skåler

 

Den 22. juli 2014 gik Kongeparrets fjerde rejse til Frankrig. Denne gang var Kongeparret ledsaget af Spaniens indenrigsminister, Jorge Fernández Díaz,og embedsmænd med speciale i europæiske forhold.

 

Felipe og Letizia blev modtaget af forskellige ambassadører i byernes by, hvorefter de blev kørt til Præsidentens palads. Efter et møde med Francois Hollande deltog Kongeparret i en æresmiddag.

 

Under denne middag holdt Felipe en tale, hvor han understregede vigtigheden af samarbejdet mellem Spanien og Frankrig – både internt og i fællesskab mod EU. Som de vigtigste emner blev nævnt kampen mod terrorismen, samt samarbejdet om energi og transportområdet.

 

Senere på dagen mødte Kongeparret Frankrigs Premierminister Manuel Valls og hans hustru Anne Gravoin

 

Fremtiden for Det spanske Kongehus?

Jeg har jo i tidligere klummer erklæret mig som royalist og ikke republikaner. Det er min fornemmelse, at Filipe VI er på vej til at genskabe en del af populariteten for Det spanske Kongehus.

 

Når alt kommer til alt er Kong Felipe VI jo Spaniens statschef og hans mange møder med de politiske ledere kan meget vel føre til mindelige løsninger.

 

Hvad mener du? Skriv din kommentar til artiklen!

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 

 

Kommentarer

Jeg er også royalist og tror at den nye konge-med Letizia ved sin side-kan forbedre kongehusets omdømme hos det spanske folk.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.