Hvad køber vi ombord på flyet?
Skrevet af , man, 07/07/2014 - 10:17
Fly & trafik
Danskere og svenskere har meget tilfælles, men både alkohol og slik er vi ikke helt enige om. Danskere er til rom og vingummier, mens svensker...
Danskere og svenskere har meget tilfælles, men både alkohol og slik er vi ikke helt enige om. Danskere er til rom og vingummier, mens svenskerne drikker whisky og spiser lakrids på charterferien.
Det viser en undersøgelse foretaget af Spies, skriver check-in.dk
En liste over de mest efterspurgte taxfree-varer hos charterflyselskabet, Thomas Cook Airlines Scandinavia, afslører, at der er store forskelle blandt danskere, svenskere og nordmænd.
Rom og haribo til danskerne
Danskerne vælger lige nu rom, når det gælder sprut.
- Svenskerne foretrækker billig whisky, nordmændene er til Bailey's, mens mørk rom lige nu har overtaget gin'ens plads som danskernes foretrukne, siger kommunikationschef i Spies, Torben Andersen, til check-in.dk
Svenskernes favorit til den søde tand er saltlakrids og kasser med blandet slik. Nordmændene sværger til tyggegummi, mens danskerne har Haribos Stjerne Mix øverst på indkøbslisten.
Thomas Cook Airlines er verdens største udbyder af toldfrie varer i luften og tilbyder over 900 forskellige varer. De mest efterspurgte er parfume, hudprodukter, slik og spiritus.
Hvad er de andre favoritter?
Nyhedssitet check-in.dk har lavet en oversigt over top tre for både slik og sprut.
Slik:
Sverige:
1. Malaco Treasury Box (børneslik)
2. Tom & Jerry (børneslik)
3. Pingvin Saltpastiller
Danmark:
1. Haribo Stjerne Mix
2. M&M
3. Haribo Matadormix
Norge:
1. Wrigley's Tyggegummi
2. M&M
3. Toblerone
Alkohol:
Sverige:
1. Tullamore Dew Whisky
2. Bombay Sapphire Gin
3. Ron Zacapa Rom
Danmark:
1. Ron Zacapa Rom
2. Bombay Sapphire Gin
3. Fernet-Branca
Norge:
1. Baileys
2. Jägermeister
3. Bache-Gabrielsen Cognac
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.