Hvad stemmer vi om?

Selv om EU-parlamentet får større magt over de nationale regeringer, er der ikke meget kendskab blandt indbyggerne til, hvad det egentlig er, vi skal stemme om på søndag.


De færreste aner, hvad partierne egentlig står for og, hvor mange parlamentarikere der overhovedet skal vælges.


Europaparlamentarikere bliver valgt for en fem-årig periode, og de skal tage stilling til hovedparten af den lovgivning, der berører vores hverdag.

Direktiverne fra Bruxelles handler både om beskatning og besparelser på de offentlige budgetter, men også om hvilke tilsætnings- og farvestoffer må der være i maden, hvad skal det koste at tale i mobiltelefon i andre EU-lande, og hvilken ret skal man have til behandling på sygehus i udlandet.

Så mange er de

Det er alt sammen eksempler på politik, som de kommende 751 politikerne i Europa-Parlamentet vil være med til at beslutte. Heraf er 54 valgt i Spanien, mens Danmark må nøjes med 13. Tyskland ligger i top med 96 europaparlamentarikere, efterfulgt af Frankrig, med 74, og Storbritannien med 73.


Antallet af europaparlamentarikere beregnes på grundlag af indbyggertallet i medlemsstaterne.

Demokratisk tvang

Hvert land har sit eget valgsystem, og det er forskelligt, om man kan stemme på lister eller kandidater. I Danmark kan man vælge kandidater, hvor man i Spanien kun kan stemme partisk.


I Belgien, Cypern, Grækenland og Luxemborg er det obligatorisk at stemme. I resten af landene er der valgfrihed.

Ny formand skal vælges

Som noget nyt har Europa-Parlamentet fået magt til at beslutte, hvem der skal være formand for Europa-Kommissionen. Og det bliver aktuelt i år, hvor der skal udnævnes en afløser for José Manuel Barroso.


Det betyder reelt, at EU er på vej mod sin første ”demokratisk valgte” regeringsleder, der skal udpeges af de vindende partier.
 Der er fire kandidater på spil; en fra den konservative lejr, en fra den socialdemokratiske, én fra miljøpartierne og en fra venstrefløjen.


EU's valgkontor har ført en omfattende kampagne for at få de mange millioner europæiske stemmeberettigede til urnerne. Den økonomiske krise presser nemlig tilslutningen i EU-landene, og EU-skeptikernes stemme er blevet stærkere i Europa.

Vindere i Spanien og Danmark

I Spanien er der lagt op til en valgsejr for de mange nye småpartier, der er dukket op i protest mod de store partiers politik.

I Danmark ser det ud til, at Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i front står til et godt valg, men det er dog begrænset, hvilken betydning det vil få. Der skal nemlig være 20 parlamentarikere, for at de kan udgøre en gruppe. Ingen vil rigtig lege med DF, og løsgængere har ikke meget indflydelse.


Dét er EU

EU-parlamentet har et budget på 1,7 milliarder euro, hvoraf de 380 millioner går til udstyr, møbler og bygninger.


Parlamentet råder over 28 bygninger på i alt godt en million kvadratmeter, hvoraf de fleste – i alt 16 bygninger – står i Bruxelles.


Der er mere end 6.800 personer beskæftiget i Europaparlamentet, som har 430 tolke og 700 oversættere til sin rådighed.


Spørgsmålet er, om EU skal fylde mere eller mindre i fremtiden.