Hvem vil du helst drikke øl med?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 22/03/2013 - 11:55
Samfund og Politik
Fodbold og politik – det er emnerne, når der er øl på bordet. Det viser en undersøgelse foretaget af sammenslutningen af spanske ølproduc...
Fodbold og politik – det er emnerne, når der er øl på bordet. Det viser en undersøgelse foretaget af sammenslutningen af spanske ølproducenter, som har stillet spørgsmålet: Hvem vil du helst dele en øl med.
Svaret blev – ikke så overraskende - fodboldstjernen Iker Casillas og landets tennisdarling Rafa Nadal er også godt efterspurgt på øl-bænken. Hvad, der måske er lidt mere overraskende, er, at Spaniens premierminister Mariano Rajoy havner længere ned ad stigen, og han sakker langt bagud i forhold til den tidligere Jernlady fra Madrid, Esperanza Aquirre.
Undersøgelsen er landsdækkende, og den viser også noget andet interessant: der er store forskelle afhængig af, hvor i landet man bor.
Sport og øl hører sammen
13 procent af indbyggerne i Madrid foretrækker at dele en kold bajer med fodboldhelten, mens én procent færre peger på Rajoy, skriver avisen El Mundo avisen onsdag. Men hele 30 procent – altså næsten tre gange så mange – vil hellere nappe en øl sammen med den forhenværende regionsformand, Esperanza Aquirre.
Uanset hvor i landet folket bliver spurgt, er det dog fodbold, der trækker de fleste til baren. Mest populær er den 1,85 meter høje Iker Casillas Fernández, kaptajn og målmand for Real Madrid C. F. i den spanske førstedivision.
Men også den firedobbelte verdensmester Rafael Nadal er et andet populært valg blandt Madrid-borgerne. En ud af ti kunne godt tænke sig at tage en øl og tapas med den 26-årige charmetrold med den hårdtslående venstrehånd.
Kun syv procent af de adspurgte vil dele en royal øl med landets konge, der i løbet af de seneste år er dalet dybt på popularitetsskalaen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.