Hvilken politiker skylder mest
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 09/09/2011 - 12:54
Samfund og Politik
Spanske politikere satser på mursten frem for kontanter. De fleste har mindst to ejendomme, og enkelte ejer helt op til 20 ejendomme. Men nogle...
Spanske politikere satser på mursten frem for kontanter. De fleste har mindst to ejendomme, og enkelte ejer helt op til 20 ejendomme. Men nogle bruger mere, end de har. Den ny offentlighedslov giver rig mulighed for at snage.
De fleste parlamentarikere går langt uden om den tunge gæld, men der er undtagelser.
Fashionable lejligheder i Madrid centrum, garager, landejendomme, byggegrunde og ferielejligheder i Alperne. Parlamentarikerne er ikke i tvivl om, at det er godt at sætte pengene i fast ejendom. Selvom der for de flestes vedkommende er tale om arvet ejendom, så er der også investeret i ferieboliger, nybyggeri, forretningslokaler og garager.
De to ender af skalaen
Ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero, har en ejendom i Madrid og en byggegrund på 674 kvadratmeter i León, hvor han er i gang med at opføre et hus. Regeringslederen skylder ingen penge i banken og har en formue på i alt 158.389 euro.
Den politiker, som skylder mest, er formanden for det konservative parti i Catalonien, Alicia Sánchez-Camacho. Hun har fire kreditforeningslån på i alt 747.000 euro, men med en årlig indtægt på 82.593 skulle der være råd til at betale af på det astronomiske lån.
Mere sladder...
Oppositionsleder, Mariano Rajoy, har ud over sin villa i Madrid også en lejlighed og en ejendom i Pontevedra samt ferielejlighed på de Canariske Øer. Ellers er han gældfri. Økonomiminister, Elena Salgado, betalte sidste år 22.883 euro i skat og har to ejendomme; en i Madrid og en anden i den franske del af Alperne.
Den mest formuende, når det gælder fast ejendom, er den tidligere næstformand for den galiciske regering José Luis Barreiro, der ejer mere en 20 ejendomme, hvor af de 17 er familiearv. Den forhenværende valencianske regeringsleder Gerardo Camps ejer 17 ejendomme i Benidorm.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.