Hvis det ikke lige var fordi, det er min fødselsdag …

For få uger siden var jeg i Madrid, og “hvis det ikke lige var fordi”, var jeg taget derop igen i morges. Uanset hvad. Og havde der ikke været pladser, havde jeg blot tilbudt selv at føre et ekstra AVE-tog.

Men nu har jeg altså inviteret gæster, som jeg gerne vil være sammen med, og mit barnebarn har endda arrangeret, at hun med to veninder vil danse for os. 

Og man svigter jo ikke hverken det ene eller det andet.

Jeg var nær faldet ned af stolen, da jeg mandag den 1. april læste om, at man ville anlægge en tennisbane på den historiske Plaza Mayor i hovedstaden som reklame for en tennisturnering.

Både Katrine og jeg mistænkte i første omgang, at det muligvis kunne være en aprilsnar, så der blev researchet godt og grundigt til bunds. Den var god nok, og nu er der jo heller ikke tradition for aprilsnar i Spanien.

Hvis du ikke fik læst min artikel om projektet dagen efter, kan du gøre det her.

I artiklen fik jeg rost både turneringen Mutua Madrid Open og Madrid Kommune for deres samarbejde. Det er kreativitet af højeste klasse. Se bare, hvordan vi på vores lille avis skriver om det. Og det er ikke kun fordi, tennis altid har været min favoritsport. Det havde været lige så genialt med et golfanlæg i forbindelse med en stor turnering i byen.

Det røde grus lægges ud oven på en filtdug, hegn opsættes på banens ender, gruset planeres, vandes og tromles. Så mangler vi kun striberne …

I dag indvies tennisbanen, og “hvis det ikke lige var fordi”, var jeg sprunget på AVEN klokken 7:33 i Málaga og var hoppet på returtoget klokken 19:35 i Madrid. Det havde givet mig over otte timer i byen - og havde i øvrigt været billigere end at have gæsterne …

Besøget på Plaza Mayor havde helt sikkert været en stor oplevelse for mig. Havde måske også set Madrids borgmester spille en “hård kamp” mod turneringens leder, tennisspilleren Feliciano López. Oplevet publikum, vejret stemningen, taget en masse billeder og lavet en video til jer.

Jeg ville også have taget en kaffe - eller en caña - på Plaza Mayor og betalt den krig, en sådan koster dér.

Mine tanker ville også - igen - gå tilbage til banditterne, Kong Felipe II, der i 1560 valgte at rydde det centrale Madrid for borgernes boliger og ferskvaremarked for selv at få en prætentiøs plads, hvor undersåtterne kunne hylde ham. Det blev dog så Felipe III, der fik fornøjelsen af det i 1617, og i dag står rytterstatuen af ham i bronze midt på pladsen.

Facaden hele vejen rundt om Plaza Mayor er jo meget flot at se på, men når man går gennem én af indgangene til pladsen, kan man se, hvor få meter den egentlig er dyb - eller bred - afhængig af, hvordan man opfatter det.

Først efter opførelsen fik “kulissen” bagvedliggende bygninger inddraget i arealet. Ved reformer eller nedrivninger.

Nå, men kan jo ikke blive med at være sur på banditterne. Nu er det bare skønt, at pladsen bliver anvendt til andre formål. Måske kunne man benytte lejligheden til at skifte rytterstatuen ud med én af Rafa Nadal, der har gjort ligeså meget for fair sport og ungdom som Mikkel Hansen.

En helt anden ting er, at det i dag også er min hund, Don Pablos, fem-års fødselsdag, og fokus er mest på ham. Han var måske nok blevet lidt skuffet, hvis farmand også helt svigtede ham på hans første halvrunde fødselsdag. Dem har hunde jo desværre ikke så mange af som os andre.

Gæsterne må i øvrigt kun have gaver med til ham. Og det er let nok, for Pablos ønskeseddel er en skive ost eller spegepølse eller en lille klump leverpostej.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt