Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvor demokratisk har SVM-regeringen egentlig været?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/03/2026 - 06:23

Samfund og Politik

Skældt ud lige fra starten og ikke mindst journalisternes prygelknabe.

Jo da, det startede skævt med Store Bededag. Men i den oversigt vi her bringer om vedtagelsen af de store lovforslag, er Store Bededag ét af de eneste, som blev vedtaget med regeringens eget flertal og ét andet parti.

Alle øvrige lovforslag er vedtaget mere eller mindre bredt.

En kendsgerning som nok størstedelen af den spanske befolkning er misundelige på. En valgperiode, der i den grad har været præget af det utraditionelle samarbejde hen over midten. Hvor den spanske Kongres modsat er låst i blokpolitikken.

For sagen er jo, at SVM-regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) i deres regeringsperiode har gjort en dyd ud af at søge brede forlig, selvom de teknisk set har haft deres eget (omend spinkle) flertal sammen med de nordatlantiske mandater. Herunder følger en oversigt over de væsentligste love og politiske aftaler fordelt på områder, samt hvilke partier uden for regeringen, der har lagt mandater til.


Lovgivning og aftaler (2022-2026)
Økonomi og skat

Har været et af regeringens hovedfokusområder for at øge arbejdsudbuddet og bekæmpe inflation.

  • Personskattereform (2023): En omfattende reform med topskattelettelser og højere beskæftigelsesfradrag.

    • Partier bag: K, RV og NB.

  • Afskaffelse af Store Bededag (2023): En af de mest omdiskuterede love, der mødte stor folkelig modstand

    • Partier bag: RV

  • Finanslov for 2026: Den seneste budgetaftale, der sikrer driften af landet gennem valgåret.

    • Partier bag: K.

  • Iværksætterpakke (2024): Tiltag til at styrke dansk erhvervsliv og fjerne bureaukrati.

    • Partier bag: DD, LA, K, RV og DF.

Forsvar og sikkerhed

På grund af den geopolitiske situation har der været stor enighed om at styrke det danske forsvar markant.

  • Nationalt kompromis om dansk forsvar og sikkerhed (2024-2033): En historisk rammeaftale for genopbygningen af Forsvaret og opfyldelse af NATO's 2%-mål.

    • Partier bag: SF, DD, LA, K, RV, NB og DF.

  • Yderligere styrkelse af F-35-kapaciteten:

    • Partier bag: SF, DD, LA, K, RV og DF.

Velfærd og sociale forhold

Regeringen har gennemført flere store reformer af både sundhedsvæsenet og indsatsen for børn.

  • Barnets Lov (2024): Styrkelse af børns rettigheder og tidligere indgriben i udsatte familier.

    • Partier bag: SF, K, EL og RV.

  • Sundhedsreform (2024/2025): En gennemgribende ændring af strukturen i det danske sundhedsvæsen med fokus på det nære sundhedsvæsen.

    • Partier bag: DD, LA, K og RV.

  • Reform af beskæftigelsesindsatsen (2025): Nedlæggelse af jobcentrene og forenkling af regler for ledige.

    • Partier bag: DD, LA, K, DF og RV.

Uddannelse og forskning
  • Universitetsreform (2023): Omlægning af kandidatuddannelser og fokus på mere erhvervsrettet læring.

    • Partier bag: SF, DD, LA og K.

  • Aftale om forskning og innovation (2026-2029):

    • Partier bag: SF, LA, K, EL, RV, AL og DF.


Sammenfatning af partiernes støtte

Selvom regeringen har arbejdet bredt, tegner der sig et mønster i, hvem der oftest har været med i "maskinrummet":

Parti Deltagelse i store forlig
Radikale Venstre (RV) Er gået med i næsten alle økonomiske og strukturelle reformer.
Konservative (K) Har været den primære borgerlige partner på skat og forsvarsområdet.
SF Har været centrale på velfærd, klima og forsvar, men står uden for de store skattelettelser.
Danmarksdemokraterne (DD) & LA Har primært fokuseret på forsvar, sundhed og erhvervsliv.
Enhedslisten (EL) & Alternativet (AL) Har primært været med på miljø- og udvalgte socialområder.

Værd til eftertanke, synes jeg ...

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.