Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fedt: Hvor let kan det lige blive?

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 03/07/2025 - 09:21

Penge & Forbrug

Ny app bygger bro mellem forbrugere og håndværkere.

Efter en succesfuld pilotfase i Madrid udvider IKEA nu sin serviceapp IKEA Home til Barcelona, så du kan betale dig fra besværet med at samle og fikse. 

Appen, der forbinder husejere med godkendte håndværkere, forventes at være fuldt operativ i september, men kan allerede nu downloades på Apple Store og Google Play.

Testmarked for globale innovationer

Det er ikke første gang, at Spanien fungerer som testmarked for IKEA. Deet sydeuropæiske land har tidligere været først med butikker midt i byen og modtager nu også IKEA Preowned; en platform for brugte møbler. 

Med IKEA Home fortsætter denne tradition for innovation.

Appen tilbyder adgang til mere end 50 typer hjemmeservices, fordelt på kategorier som klima, maling, gulvinstallation, elektricitet og blikkenslagerarbejde. Til det barcelonanske marked er der tilføjet specielle services som afkalkning og fugtbekæmpelse.

AI forbedrer brugeroplevelsen

Fra Madrid-erfaringerne har IKEA implementeret flere forbedringer:

  • En AI-assistent hjælper med at generere pristilbud
  • Intelligent matching mellem kundens behov og den rette håndværker
  • Automatiseret projektoversigter for bedre kommunikation

I løbet af de første otte måneder i Madrid fik appen over 200.000 downloads og tiltrak flere end 200 certificerede udbydere. Kundetilfredsheden scorer højt med over fire ud af fem point for servicekvaliteten.

- Denne platform gør det lettere at skabe et bedre hjem, hvilket passer perfekt til vores kerneforretning, siger Magdalena Anaut, projektleder for IKEA Home i Spanien. 

Appen forventes at udvides yderligere, efterhånden som erfaringer indsamles fra det barcelonanske marked.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.