Hvorledes bliver ejendomspriserne i 2022?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/12/2021 - 07:00
Bolig
BOLIG: I denne artikel vurderer Nykredt udsigten for ejendomspriserne i Spanien ovenpå et år med corona.
Corona-pandemien har sat sit præg på hele verden i 2021. Det gælder også økonomien i Spanien. Læs her Nykredits vurdering for Spanien.
Aktiviteten understøttes
Spanien har været hårdt ramt af pandemien. Et stort antal smittede udløste flere lange og hårde nedlukninger, og BNP faldt med over 10% i 2020 – en europæisk rekord. Spansk økonomi er mere afhængig af turisme mv. end det europæiske gennemsnit, hvilket har bidraget til faldet i aktiviteten. Genåbningen har omvendt medført et kraftigt opsving, og der er udsigt til en solid vækst i 2021 og 2022. Spanien er en af de største modtagere af midler fra det store europæiske initiativ ”Next Generation EU” i de kommende år. Midlerne skal bl.a. bruges til at fremme den grønne omstilling, investeringer i infrastruktur og til reformer af uddannelsessystemet mv. Det vil understøtte aktiviteten også på længere sigt.
Komponentmangel
Aktuelt trækker de stigende energipriser ned i vækstudsigterne. Spanien er ret afhængig af importeret naturgas, der er steget voldsomt i pris de seneste måneder. Det rammer husholdningerne og erhvervslivet. Dertil kommer som i det øvrige Europa, at manglen på vigtige komponenter medfører, at industriens produktion hæmmes. Det gælder ikke mindst i bilindustrien, der er meget vigtig for Spanien. Det er dog samlet set ikke nok til at afspore opsvinget.
Lyse udsigter
Pga. særlige jobsikringstiltag er arbejdsløsheden slet ikke steget som normalt under en dyb recession. Det har sammen med de lavere korte renter bidraget til at holde hånden under ejendomsmarkedet. Handelsaktiviteten er i fremgang, og priserne har mere end indhentet tabet fra 2020. Med udsigt til en solid vækst, fortsat lave renter og fornyet interesse fra udenlandske købere ser det lyst ud for ejendomsmarkedet.
Udviklingen
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.