Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

I dag starter landets største turistmesse

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 22/01/2025 - 07:00

Turisme

VIDEO: FITUR tiltrækker over 250.000 mennesker.

IFEMA Madrid forventer at byde velkommen til mere end 150.000 fagbesøgende og 100.000 medlemmer af offentligheden ved dette års største, spanske turistmesse.

Turismefolk fra hele verden har sat kursen mod Madrid, hvor der fra i dag og frem til den 26. januar afholdes FITUR; en af verdens tre største messer i sektoren. 

Kongrescentret IFEMA Madrid forventer at byde mere end 150.000 professionelle besøgende velkommen fra onsdag til fredag og 100.000 almindelige besøgende lørdag og søndag.

Her kan man blive væltet helt omkuld af inspiration til lækre rejser og oplevelser i alle hjørner af Spanien, men også alle mulige andre destinationer rundt omkring i verden.

Messen, som fejrer sin 45. udgave, vil have 9.500 deltagende virksomheder, fra 156 lande og i alt 884 udstillere. Med et stærkt professionelt fokus vil FITUR repræsentere hele turismens værdikæde og lande og destinationer, indkvarteringssektoren, agenturer og rejsearrangører, teknologivirksomheder, transportmidler og institutioner fra hele verden og vil være et udstillingsvindue for de nyeste tendenser i sektoren.

Der skal nok blive gang i den i de næste dage i Madrid, hvor også kongeparret plejer at kigge forbi på åbningsdagen.

Det koster 12 euro at få adgang til lørdag eller søndag, hvis man køber online. I døren koster det 16 euro. Klik HER for at købe billet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.