I retten for falsk røverhistorie
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 27/02/2012 - 11:56
Krimi og katastrofe
Fantasien sætter ingen grænser, når det gælder om at slippe ud af sin gæld.
Fantasien sætter ingen grænser, når det gælder om at slippe ud af sin gæld.
En receptionist på et hotel lidt uden for Ronda i Málaga Provinsen kontaktede politiet tirsdag morgen og sagde, han havde været udsat for en væbnet røveri. ”Røveriet” var foregået på Hotel El Embrujo i Arriate, der ligger nordvest for Ronda Kommune.
"Jeg fik stød og blev bundet"
Manden blev fundet bundet og rystende over hele kroppen. Ifølge mandens eget udsagn, havde han været udsat for et voldeligt overfald og havde blandt havde fået elektriske stød. Røverne havde bagefter brudt hotellets sikkerhedsboks op og var stukket af med penge og værdier.
Receptionisten blev omgående kørt på sygehuset i Ronda, hvor han blev undersøgt for skader. Men undersøgelserne viste ingen tegn på overlast, og manden blev derfor hurtigt udskrevet igen.
Har erkendt sin skyld
Politiets efterforskning viste dog efterfølgende, at der slet ikke havde været nogen røvere, og at receptionisten selv havde tømt sikkerhedsboksen.
Manden er gået til bekendelse i retten i Ronda. Han forklarede, at han havde været desperat og ikke vidste, hvordan han skulle klare at betale sin gæld. Han så ikke anden udvej end at røve sin egen arbejdsplads.
Manden fortalte bagefter, hvor han havde gemt tyvekosterne. Det er nok yderst tvivlsomt, om han er så heldig, at han får lov til at beholde sit arbejde – og dermed sin faste månedlige indtægt. Og det gør jo nok ikke sagen bedre. Til gengæld slipper han for at betale husleje i et stykke tid, når han tjekker ind på hotel tremmely.
Kan måske også interessere dig
Spanien rykker ind i Top 10: Skatten på arbejde er nu blandt de højeste i OECD
En gennemgang af de nyeste tal fra OECD og analysen af det spanske skattetryk på arbejde.
Puy de Fou España - en helt unik temapark
Tag med på en tidsrejse og se historien udspille sig for dine øjne. Vi har besøgt et helt særligt sted - elsker det!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















