I røg og damp

Statsminister står ved højen mast
i røg og damp;
hun tordnede så fast,
at danskens tro og hjerne brast.
Da sank hvert håb om fred på jord
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for statsministeren 
i kamp?

Dejligt, at alle nu taler åbent om risikoen ved statsministerens aggressive krigsretorik. Det giver håb om forandring.

Statsministerens åbningstale i Folketinget var både vældig godt skrevet og holdt. Som politisk kommentator Hans Engell efterfølgende sagde: “Hun er underholdende at høre på”.

Jeg vil også godt starte med at rose Mette Frederiksen, for jeg ser ikke kun negative ting i hende. For eksempel tager jeg hatten af for, at det er lykkedes for hende at fastholde SVM-regeringen. Noget, som kun de færreste “eksperter og analytikere” spåede ville holde i fire år.

Også ros for, at så mange vigtige love er blevet vedtaget med et meget bredt flertal. Jeg kunne godt dykke ned og finde flere roser. Men det, der i øjeblikket flyder helt ovenpå, er jo ordet krig.

Med min omskrivning af ‘Kong Christian stod ved højen mast’ forsøger jeg at ramme det punkt, hvor jeg ser statsministeren går helt forkert i byen.

“Rusland har erklæret Danmark og Europa hybridkrig!”

Det er godt nok noget af en påstand, når regeringen ikke engang kan bevise det. Det er godt nok at klamre sig til en mast, der ikke står særligt solidt og samtidigt skræmme danskerne mest muligt.

Statsministerens adfærd sender mine tanker tilbage til den 15. januar i år, hvor hun tiltvang sig en samtale med Donald Trump, endnu inden han var blevet præsident. Baggrunden var Trumps udtalelser, hvor han, provokeret af en journalist, ikke ville afvise økonomisk pres eller militær brug for at få fat i Panamakanalen og Grønland.

I den 45 minutter lange samtale fik statsministeren ikke Trump til at trække udtalelserne. Efter samtalen indkaldte statsministeren erhvervslivet til krisemøde, og det blev sagt, at “Danmark nu befinder sig i én af de største udenrigspolitiske kriser siden 2. Verdenskrig”.

Den mast, vidste nok de fleste, var plantet i det ekstremt dårlige forhold mellem de to. En tragedie, der startede under Trumps første præsidentperiode, hvor Mette Frederiksen latterliggjorde Trump med hans ønske om at købe Grønland. Så meget, at han aflyste statsbesøget i Danmark.

Siden har de to blot pustet sig op over for hinanden. Et faktum, der for mig beviser, at statsministeren er mere til krig end fred. 

Kan det være, at Trump blev så sur på Mette og derved Danmark, at det har haft indvirkning på hans forhold til dansk erhvervsliv - måske noget med nogle vindmøller og …

Onsdag kom det så frem, at regeringen pålægger de danske skatteydere et to-cifret milliardbeløb for at øge det danske forsvar af Grønland. Også mod Rusland. Undskyld, men havde det ikke været smart at koordinere det med NATO-partneren USA, der givetvis havde taget en del af de udgifter?

Men det kræver selvfølgelig, at man kan tale sammen på en ordentlig måde og stopper med at puste sig op.

Måske skulle statsministeren omdøbe ¨Forsvarsministeriet” til "Krigsministeriet”, som det hed dengang min morfar, General Villiam August Wilkenschildt, var direktør for det. Dengang hed “forsvarschefen” nemlig “direktør for Krigsministeriet”.

Tror statsministeren, at hun og Ukraine kan vinde krigen mod Rusland?

Der findes kun tabere i den krig. Både for Ukraine, Rusland og EU. Menneskeliv, ødelæggelser, økonomiske tab og inflation, frygt.

Der er kun én ting at vinde: Fred.

Hidtil har forsøgene været pakket ind i stort opsatte shows iscenesat af Vesten og båret af pressen til mindste detalje. Hidtil forgæves.

Så findes der et land, der hedder Kina.

For nylig har statsministeren udtalt, “at USA opfinder, og Kina kopierer”. Jeg forstår hende godt, for pressens dækning af udviklingen i Kina er stort set NUL i forhold til dækningen af USA.

Hvis det ikke var således, ville statsministeren nok have opdaget, at det nu om stunder nærmest er omvendt.

Den 24. februar 2023 - på et-årsdagen for Ruslands invasion - fremlagde Kina dokumentet ‘China's Position on the Political Settlement of the Ukraine Crisis’ - Kinas holdning til en politisk løsning på Ukraine-krisen.

For at lede tankerne hen på fred bringer jeg her de 12 punkter af mangel på alternativer:

1. Respekt for alle landes suverænitet: International lov, herunder FN-pagten, skal overholdes strengt, og alle landes suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet skal beskyttes.
2. Opgivelse af koldkrigsmentaliteten: Et lands sikkerhed bør ikke ske på bekostning af andres, og man bør undgå at styrke eller udvide militærblokke. Alle landes legitime sikkerhedsinteresser og bekymringer skal tages alvorligt.
3. Indstilling af fjendtligheder: Alle parter skal udvise tilbageholdenhed, undgå at forværre spændingerne og gradvist nedtrappe situationen for at opnå en omfattende våbenhvile.
4. Genoptagelse af fredsforhandlinger: Dialog og forhandling er den eneste farbare løsning, og alle bestræbelser, der fremmer en fredelig løsning, skal opmuntres og støttes.
5. Løsning af den humanitære krise: Alle foranstaltninger til at afhjælpe den humanitære krise skal opmuntres og støttes, herunder etablering af humanitære korridorer og øget humanitær bistand.
6. Beskyttelse af civile og krigsfanger: Parterne skal overholde international humanitær lov og undgå at angribe civile eller civile faciliteter.
7. Sikring af atomkraftværkers sikkerhed: Sikkerheden for fredelige nukleare faciliteter skal opretholdes, og angreb på dem skal modvirkes.
8. Reduktion af strategiske risici: Truslen om eller brugen af atomvåben skal modsættes og forhindres.
9. Fremme af korneksport: Alle parter skal støtte implementeringen af Black Sea Grain Initiative for at stabilisere det globale fødevaremarked.
10. Ophør af unilaterale sanktioner: Unilaterale sanktioner, der ikke er godkendt af FN's Sikkerhedsråd, skal ophøre, da de skaber nye problemer.
11. Opretholdelse af stabilitet i forsyningskæder: Alle parter bør bevare det globale økonomiske system og modsætte sig at bruge det som et politisk våben.
12. Fremme af genopbygning efter konflikten: Det internationale samfund bør støtte genopbygning i konfliktzonen, og Kina erklærer sig klar til at yde assistance.

Modtagelsen af planen

Ukraine udtrykte interesse for dialog med Kina, men insisterede på, at en våbenhvile skulle inkludere fuld russisk tilbagetrækning.

Vestlige lande modtog generelt planen med skepsis og kritiserede den for at være vag, ukonkret og mangle en klar fordømmelse af Ruslands invasion.

De påpegede også, at Kina har et tæt forhold til Rusland og ikke har positioneret sig som en neutral mægler.

Rusland bød initiativet velkommen, men udtalte, at man ikke så betingelserne for fred på daværende tidspunkt.

Meget vand er siden løbet gennem åen. Zelenskyj har ventileret tanken om et okay for afgivelse af territorium. Vesten er kikset med sine ideer, og i sidste ende er det Kina, der beslutter på Ruslands vegne.

“Hvordan i alverden kan du tænke, at Kina, der ikke overholder menneskerettighederne og slet ikke opfylder vores værdier til demokrati, skulle være fredsmægler?”

“Ja, det er lige der, hvor kæden springer af.”

Eller:

Dukkehus-Freden i Ukraine?

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt

Selvom jeg bor i Spanien, er jeg stadig dansk statsborger og betaler i øvrigt skat dér. Jeg har børn, børnebørn og familie i Danmark. Mere end 65 procent af Spanien i Dags Amigos og læsere bor i Danmark. Jeg bekymrer mig for Danmark og holder meget af mit fædreland og den danske befolkning.
Og så er jeg urokkelig tilhænger af, at ethvert mål i krisetider skal være fred - uanset hvilke midler, der undervejs skal føre frem til den.
 

Referencer til denne klumme:

27. september: Vejrudsigten: Overskyet med risiko for nedbør
Findes der en dansker, der ikke ønsker fred og tryghed i hverdagen?

4. oktober: Hvilke bøger vil du helst læse til næste år?
Vær med til at gøre en forskel, hvis du ønsker fred …