Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

I skole eller ej?

Skrevet af Pia Bruun, fre, 08/10/2010 - 11:32

Samfund og Politik

Skal mit barn i skole på mandag – eller hvad?

Skal mit barn i skole på mandag – eller hvad?

Det spørgsmål stiller mange forældre sig i forbindelse med den kommende helligdag tirsdag, El Pilar, som har fået flere skoler i Málaga Provinsen til at holde lukket de næste fire dage.

Forvirringen er total. Mens elever i kommuneskolerne i Málaga ikke skal i skole hverken mandag er tirsdag, er der normal undervisning på skolerne i nabokommunen Torremolinos. Skolerne i Mijas holder lukket, mens de i nabokommunen Fuengirola holder åbent.

I Fuengirola er ordningen måske endnu mere ulogisk, eftersom den lokale byfest først slutter tirsdag. Det betyder traditionen tro, at eleverne alligevel ikke møder op til undervisning mandag.

Forvirringen skyldes udbredt selvbestemmelse i kommunerne i forbindelse med planlægningen af de lokale helligdage.
 

Flere kommuner har valgt at placere en valgfri fridag den 11. oktober, for at give både ansatte, forældre og elever mulighed for at holde en lille ekstraferie.

Kommuneskolerne i 21 kommuner i Málaga Provinsen har besluttet at holde lukket mandag.

Det gælder for Almáchar, Álora, Campillos, Cortes de la Frontera, Cuevas Bajas, Cuevas del Becerro, Fuente de Piedra, Gaucín, La Viñuela, Málaga, Mijas, Moclinejo, Monda, Montejaque, Ojén, Rincón de la Victoria, Ronda, Totalán, Valle de Abdalajís, Villanueva de Algaidas og Villanueva de Tapias.

I de resterende kommuner skal eleverne mandag møde op til undervisning som sædvanligt. Tirsdag er national helligdag, og her vil alle skoler holde lukket.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.