Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Iberia strejker seks dage op til jul

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 29/11/2012 - 12:04

Fly & trafik


Ansatte i det kriseramte spanske flyselskab Iberia gør klar til at strejke seks dage op til jul. Senest i morgen skal strejken varsles for at v...

Ansatte i det kriseramte spanske flyselskab Iberia gør klar til at strejke seks dage op til jul. Senest i morgen skal strejken varsles for at være lovlig.

 

Fagforeningerne UGT, CCOO, USO, Asetma, Sitcpla og CTA er klar med et strejkevarsel, som rammer flytrafikken i dagene:

 

14., 17., 18., 19., 20. og 21. december – det vil sige, at rejsetrafikken i weekenden den 15. og 16. december går fri.

 

Med den nye strejkekalender forsøger de spanske fagforeninger at tvinge Iberias moderselskab IAG til forhandlingsbordet, men der er altså ikke meget tid at løbe på, da en strejke skal varsles to uger i forvejen - det vil sige i morgen.

 

Kan gøre ondt værre

Strejken er en protest mod selskabets planer om fyring af hver fjerde medarbejder. Ifølge Iberias ledelse skal der skæres 4.500 ansatte væk, mens resten vil blive tvunget ned i arbejdstid og løn, skriver 20minutos.

 

Piloternes fagforening Sepla deltager indtil videre ikke i strejken, fordi der endnu ikke foreligger noget forlig af forhandlingerne om piloternes fremtidige ansættelsesforhold. Det arbejdes der stadig på, men det betyder altså også, at der fortsat er fare for, at også piloterne melder sig under fanerne.

 

Arbejdsnedlæggelserne kommer på trods af advarsler fra Iberias ledelse om, at sparekniven ville ramme endnu hårdere, hvis ikke der kom en aftale med fagforeningerne eller, hvis der kom strejker inden den 31. januar.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.