Igen, igen, igen: Fejl i skatten
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/03/2014 - 10:42
SKAT
Er du skattepligtig i Spanien? Modtager du pension fra Danmark, og er du samtidig omfattet af overgangsbestemmelserne i den opsagte dobbeltbeska...
Er du skattepligtig i Spanien? Modtager du pension fra Danmark, og er du samtidig omfattet af overgangsbestemmelserne i den opsagte dobbeltbeskatningsaftale? Så er det vigtigt, at du kontrollerer din årsopgørelse i Danmark snarest. Den er nemlig forkert igen i år!
Traditionen tro har den hjælpsomme Spanien i Dag-læser Jørgen Nellemose igen været inde at teste for at hjælpe vores læsere. I modsætning til tidligere år, fik Jørgen Nellemose en ny meddelelse på skærmen, da han gik ind for at tjekke sin årsopgørelse for 2013:

- Den omtalte fejl er formentlig, at vi har ejendom i Danmark, hvor vi i har krav på nedslag i ejendomsværdiskatten. SKAT er i vildrede om, hvordan de skal løse dette. Det er kommet bag på dem, da loven overraskende blev vedtaget i december 2013, udtaler Jørgen Nellemose.
Loven betyder, at danskere bosat i udlandet, der ejer en helårs- eller fritidsbolig i Danmark, kan få nedslag i ejendomsværdiskatten efter samme regler, som er gældende for danskere over 65 år bosat i Danmark.
Da loven blev behandlet i Folketinget blev den foreslåede ikrafttrædelsesdato ændret fra den 1. januar 2014 til den 13. december 2013. Det betyder, at danskerne i udlandet kan få nedsat ejendomsværdiskatten allerede for indkomståret 2013, hvis den ene af ægtefællerne er fyldt 65 år senest den 31. december 2013.
Let at få i orden
Det lykkedes alligevel for Jørgen Nellemose at få rettet årsopgørelsen via selvangivelsen. Fejlen for danskere bosiddende i Spanien, der er under overgangsordningen, er fortsat den samme.
Fejlen er dog ganske enkel at rette da årsopgørelsen, som er angivet i rubrik 16, normalt vil være korrekt. Det, der mangler, er at indsætte størrelsen af den private pension i rubrik 28. Modtager du alene privat pension er beløbet i rubrik 16 og 28 det samme, og dermed vil pensionsindtægten "gå i nul".
Hvis det ikke er muligt at komme ind i årsopgørelsen, kan man i stedet vælge at gå ind i selvangivelsen og rette beløbet der. Fremgangsmåden er præcis den samme som i årsopgørelsen. Derefter kan der udskrives en ”kladde” af årsopgørelsen.
720-formularen
Jørgen Nellemose giver i øvrigt det tip, at de residente danskere i Spanien, der skal indsende 720-formularen til det spanske skattevæsen, finder alle de nødvendige oplysninger under 'Personlige skatteoplysninger'.
Det gælder selvsagt kun for aktiver i Danmark.
Læs også: Skal '720' også indgives i år?
Tak til Jørgen Nellemose, igen, igen, igen!
Kan måske også interessere dig
Køb en elbil, renover boligen - hvad du kan gøre i årets sidste måned for at betale mindre i skat i 2026
Beslutninger som at øge indbetalingen til pensionsopsparingen, købet af en elbil eller energiforbedringer i hjemmet kan hjælpe med at sænke skatten.
Solstorme og softwarefejl: Derfor blev 6.000 fly grounded – og sådan ser din sikkerhed ud nu
Hvis du har oplevet aflysninger eller forsinkelser de seneste dage, eller hvis du snart skal ud at rejse, er det sandsynligvis på grund af en usædvanlig besked fra Airbus.
Gran Canaria får første certificerede stjerneskib til astronomisk turisme
Prestigefyldt Starlight-certificering for unikke stjerneture.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















