Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

IKEA har vokseværk

Skrevet af , fre, 20/06/2014 - 09:35

Bolig


Støvet fra åbningen af IKEA's nye kæmpebutik har kun lige lagt sig, før endnu en er på vej - og den bliver endnu større. Efter mange

Støvet fra åbningen af IKEA's nye kæmpebutik har kun lige lagt sig, før endnu en er på vej - og den bliver endnu større. Efter mange års tovtrækkeri ser det ud til, at projektet, som blev droppet til fordel for butikken i Valencia, alligevel bliver en realitet.

 

Den nye forretning får plads i Alicante, så det ender med, at Valencia-regionen går fra slet ikke at have en IKEA - til at have to af landets største.

 

Ifølge formanden for den valencianske regering, Alberto Fabra, vil den nye IKEA stå klar til indvielse allerede til næste år.


 

I dag ventes byrådet i Alicante at vedtage den nye territoriale iværksætterplan for Alicante, som giver grønt lys for opførelse af en IKEA i kommunen. Det vil skabe 4.000 arbejdspladser og generere investeringer på mere end 700 millioner euro.

 

Stolt over regionen

Ifølge Fabra har IKEA Valencia i Alfafar allerede skabt 1.700 arbejdspladser, hvoraf de 400 er i den nye afdelig.


 

- Jeg er stolt over, at udenlandske firmaer føler sig tiltrukket af Valencia. IKEA vil få en dynamisk effekt på hele møbelbranchen i området, siger Fabra.

 

Med en samlet investering på 700 millioner euro, bliver den nye afdeling i Alicante endnu større end den, der netop er åbnet i Valencia. Det bliver samtidig IKEA's 17. butik i Spanien. Der findes IKEA i blandt andet Murcia, Málaga, Madrid, Jerez (Cádiz), Sevilla og Valencia.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.