Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Indbrud og hjemmerøverier eksploderer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/07/2012 - 10:59

Krimi og katastrofe


Det gælder at passe godt på penge og værdigenstande under ferien i år. Spanske ferieområder melder nemlig om en markant stigning på hele 2...

Det gælder at passe godt på penge og værdigenstande under ferien i år. Spanske ferieområder melder nemlig om en markant stigning på hele 20 procent i antallet af indbrud og tyverier.

 

Her er det værst

Blandt de værst ramte områder er De Kanariske Øer, hvor anmeldelserne af indbrud er eksploderet. Det gælder både for hoteller og ferieboliger, men også i boligområderne har tyvene haft ekstra travlt i år. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor De Kanariske Øer er særligt udsat.

 

Oberstløjtnant fra Guardia Civil, Ricardo Arranz, bekræftede i et radiointerview til Teide Radio, at der er sket en stigning i antallet af indbrud på 40 procent i løbet at årets første tre måneder, men han står alligevel fast ved, at De Kanariske Øer er et trygt sted at holde ferie.

 

Det er især tyverier i indkøbscentre og handelsområder, der er steget voldsomt, men ferieområderne er udsat.

 

Flere hjemmerøverier

Det gælder om at undgå at lade døre og vinduer stå åbne. Der er nemlig også sket en stigning i antallet af hjemmerøverier.

 

- Vi har set flere eksempler på hjemmerøverier, hvor huset bliver støvsuget for værdier, mens beboerne ligger og sover – både om natten, men også i siestaen, siger oberstløjtnanten.

 

Arranz opfordrer folk til at sørge for, at der er opsyn med folks bolig, mens de er bortrejst. Sørg for, at naboen holder lidt øje med huset, tømmer postkassen og tænder lys af og til, lyder rådet.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.